Trives ikke på efterskole

Kære børnetelefon.

Jeg en 14 årig pige, og jeg går i 8 klasse. Jeg skriver ind, fordi jeg ikke trives på min efterskole. Jeg har gået her siden skolestart, men der er intet der fungere. Jeg har virkelig svært ved at leve på denne måde, jeg føler, at jeg aldrig har fri, og at jeg hele tiden skal være aktiv. Jeg har sport som linjefag, men jeg bryder mig ikke rigtig om det.

Jeg viser tegn på bade stress og deppration. Jeg er meget anspændt, og jeg får meget ondt i skuldrene fordi jeg går spænder. Jeg har hele tiden ondt i hovedet og kvalme, og jeg føler mig ikke rigtig sulten for tiden, men jeg spiser selvfølgelig alligevel. Jeg sover også rigtig dårligt om natten, jeg vågner hele tiden, og kan ikke falde I søvn igen, på grund af tankemylder.

I timerne har jeg svært ved at koncentrere mig og fokusere. Alting virker uoverskueligt. Jeg har altid været god til det faglige, men lige for tiden kan jeg ikke leve op til min standard, og det går mig på. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg er på overarbejde hele tiden.

Jeg har også svært ved at få venner, for jeg er meget genert, og jeg har det dårligt med mig selv, og jeg bliver altid bange for, at folk ikke vil kunne lide mig, for i min gamle var der rigtig mange ubehagelige mennesker, der har været meget ubehagelige over for mig, hvilket har givet mig et dårligt selvværd. Jeg føler, at jeg gør mit bedste for at lære folk at kende, men jeg har bare ingen venner fået.

Når jeg er hjemme i weekenderne, bruger jeg meget tid på at lave lektIer. Jeg føler ikke altid, at jeg får slappet ordentligt af, for jeg går og er ked af det på grund af efterskolen.

Jeg har snakket med min mor om det, og hun siger, at hun syntes, at jeg skal fortsætte, og tage en dag af gangen, men hvis jeg har det så dårligt som jeg giver udtryk for, vil hun støtte mig, hvis jeg gerne vil droppe ud. Jeg har også snakket med min kontaktlære, men hun siger bare, at hun ikke kan hjælpe mig med at få venner, og at jeg bare må blive, og så skal det nok gå.

Da jeg fortalte min mor om det blev hun lidt irriteret over svaret og skrev frem og tilbage med hende, men min kontaktlære kunne ikke komme med en løsning. Så ringede hun til forstanderen, men han sagde bare, at de nok skulle være opmærksomme på det, og hjælpe mig så godt de kan, men der er ikke sket noget.

Jeg spurgte min mor om jeg ikke kunne snakke med en psykolog, og det syntes hun er en god ide, men jeg kan først få en tid til januar.

Jeg føler, at jeg har gjordt mit bedste for at give det en chance, og være positiv omkring det, men jeg ved ikke, hvor længe jeg kan blive ved med at kæmpe, for jeg oplever ingen forandring.

Jeg overvejer at droppe ud, men jeg vil ikke have endnu et nederlag til samlingen, og jeg er bange for, at jeg resten af mit liv vil være ked af, at jeg ikke fik et godt efterskole ophold. Jeg ville virkelig ønske, at det ville lykkedes, for jeg vil virkelig gerne have en succesoplevelse, for en gangs skyld.

Hvis jeg ender med at konkludere, at det nok er bedst for mig at droppe ud, ved jeg ikke, hvad jeg så skal gøre i stedet for. Jeg ved ikke om jeg har mod på at prøve og finde en anden efterskole, men jeg har det heller ikke godt med at skulle tilbage til en af mine gamle klasser.

Jeg føler at uanset, hvad jeg vælger kan jeg ikke være glad og trives.

Venlig hilsen en meget desparat pige.

På forhånd tak.