Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Trives ikke på efterskole

Kære børnetelefon.

Jeg en 14 årig pige, og jeg går i 8 klasse. Jeg skriver ind, fordi jeg ikke trives på min efterskole. Jeg har gået her siden skolestart, men der er intet der fungere. Jeg har virkelig svært ved at leve på denne måde, jeg føler, at jeg aldrig har fri, og at jeg hele tiden skal være aktiv. Jeg har sport som linjefag, men jeg bryder mig ikke rigtig om det.

Jeg viser tegn på bade stress og deppration. Jeg er meget anspændt, og jeg får meget ondt i skuldrene fordi jeg går spænder. Jeg har hele tiden ondt i hovedet og kvalme, og jeg føler mig ikke rigtig sulten for tiden, men jeg spiser selvfølgelig alligevel. Jeg sover også rigtig dårligt om natten, jeg vågner hele tiden, og kan ikke falde I søvn igen, på grund af tankemylder.

I timerne har jeg svært ved at koncentrere mig og fokusere. Alting virker uoverskueligt. Jeg har altid været god til det faglige, men lige for tiden kan jeg ikke leve op til min standard, og det går mig på. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg er på overarbejde hele tiden.

Jeg har også svært ved at få venner, for jeg er meget genert, og jeg har det dårligt med mig selv, og jeg bliver altid bange for, at folk ikke vil kunne lide mig, for i min gamle var der rigtig mange ubehagelige mennesker, der har været meget ubehagelige over for mig, hvilket har givet mig et dårligt selvværd. Jeg føler, at jeg gør mit bedste for at lære folk at kende, men jeg har bare ingen venner fået.

Når jeg er hjemme i weekenderne, bruger jeg meget tid på at lave lektIer. Jeg føler ikke altid, at jeg får slappet ordentligt af, for jeg går og er ked af det på grund af efterskolen.

Jeg har snakket med min mor om det, og hun siger, at hun syntes, at jeg skal fortsætte, og tage en dag af gangen, men hvis jeg har det så dårligt som jeg giver udtryk for, vil hun støtte mig, hvis jeg gerne vil droppe ud. Jeg har også snakket med min kontaktlære, men hun siger bare, at hun ikke kan hjælpe mig med at få venner, og at jeg bare må blive, og så skal det nok gå.

Da jeg fortalte min mor om det blev hun lidt irriteret over svaret og skrev frem og tilbage med hende, men min kontaktlære kunne ikke komme med en løsning. Så ringede hun til forstanderen, men han sagde bare, at de nok skulle være opmærksomme på det, og hjælpe mig så godt de kan, men der er ikke sket noget.

Jeg spurgte min mor om jeg ikke kunne snakke med en psykolog, og det syntes hun er en god ide, men jeg kan først få en tid til januar.

Jeg føler, at jeg har gjordt mit bedste for at give det en chance, og være positiv omkring det, men jeg ved ikke, hvor længe jeg kan blive ved med at kæmpe, for jeg oplever ingen forandring.

Jeg overvejer at droppe ud, men jeg vil ikke have endnu et nederlag til samlingen, og jeg er bange for, at jeg resten af mit liv vil være ked af, at jeg ikke fik et godt efterskole ophold. Jeg ville virkelig ønske, at det ville lykkedes, for jeg vil virkelig gerne have en succesoplevelse, for en gangs skyld.

Hvis jeg ender med at konkludere, at det nok er bedst for mig at droppe ud, ved jeg ikke, hvad jeg så skal gøre i stedet for. Jeg ved ikke om jeg har mod på at prøve og finde en anden efterskole, men jeg har det heller ikke godt med at skulle tilbage til en af mine gamle klasser.

Jeg føler at uanset, hvad jeg vælger kan jeg ikke være glad og trives.

Venlig hilsen en meget desparat pige.

På forhånd tak.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige,

Jeg har læst dit brev, og det første jeg kommer til at tænke på er, at du er enormt god til at udtrykke hvordan du har det, og hvilke følelser du sidder med. Det er en rigtig god egenskab at have, og den skal du huske at holde fast i!

Jeg læser dig have meget på hjerte, og som du selv skriver, har du tankemylder. Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, at du har hovedpine, svært ved at sove og meget andet. Sådan skal det selvfølgelig ikke være alt for lang tid ad gangen.

Jeg læser i dit brev, at du er meget velovervejet og tænker over tingene. Jeg læser dig bestemt ikke som værende en, der bare giver op. Tværtimod. Jeg kan dog ikke fortælle dig, hvorvidt du skal droppe ud af efterskolen eller ej. Men jeg kan fortælle dig, at du selvfølgelig skal være glad.

Det er virkelig dejligt at læse, at du inddrager din mor i dine tanker og følelser, og det er rigtig godt, at du gør det. Det er altid nemmere at kunne dele sine tanker og frustrationer med personer man er tryg med, i stedet for at gå med dem alene.

Nu ved jeg ikke hvor længe du har gået på efterskolen, men jeg kommer sådan til at tænke på, om du skulle give det et forsøg med psykologen, inden du tager valget? Man skal selvfølgelig ikke bare kaste håndklædet i ringen og give op, men man skal heller ikke blive i noget, hvor man ikke er glad, og hvor man kan mærke, at man ikke trives. Det er en meget svær balancegang.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have, at det skal lykkes. Men dit mentale helbred er også vigtigt, og hvis kroppen siger fra, skal man måske lytte til den. Du må dog endelig ikke føle dig som en ”fiasko”, hvis du vælger at droppe ud.

Man skal træffe så mange valg gennem livet, store som små, og man kan ikke ramme rigtigt hver gang. Men det er også sådan at man lærer om sig selv, og i disse situationer, at man vokser med opgaven. Giver det mening?

Det er meget modent, at du i din alder stopper op, og tænker ”der er noget her, der føles forkert. Hvordan kan jeg mon ændre det?” samtidig med, at du ikke har lyst til at give op!

Som din mor også siger, så støtter hun dig selvfølgelig, hvis du kan mærke, at det ikke er det rigtige for dig. Hun stoler på, at du har dømmekraft til at tage det rigtige valg, men det betyder ikke, at valget bliver nemmere.

Måske du kan prøve at tale med en studievejleder, inden du tager valget? Du kan fortælle vedkommende hvordan du har det, og hvorfor ikke har det godt på efterskolen. Så kan I måske sammen finde en løsning på fremtiden, og hvad du gør, hvis du vælger at droppe ud.

Hvis din efterskole ikke har en uddannelsesvejleder eller du af andre grunde ikke har lyst til at tale med vedkommende, kan du finde en her: Uddannelsesguide & eVejledning

Du er også altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at tale med en af de søde voksne, som sidder klar.

Jeg håber, at du finder svaret!

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat