Kære pige på 17 år
Det lyder til at være rigtig hårdt, at du har døjet med hjemve, ikke rigtig føler, at du har kræfter til at være sammen med de andre på efterskolen og ikke føler dig tryg i din klasse.
Du skriver, at du allerede har snakket med din mor om det – det synes jeg er mega stærkt! Ligesom det også er godt, at du har skrevet brevet her. Det er nemlig vigtigt at dele den slags med andre, sådan at man ikke skal gå med det selv.
Jeg bliver lidt nysgerrig på, om der mon er sket noget de sidste par uger, der har gjort det hele værre på efterskolen?
Jeg forstår, at du bliver i tvivl, når din mor siger, at du skal kæmpe videre. Mon ikke det er fordi hun håber, at du bliver glad for det? Men jeg tænker ikke at det lyder til, at du giver hurtigt op. Tværtimod lyder det til, at du har kæmpet for det længe og virkelig givet det et skud.
Du beskriver, at det eneste du glæder dig til ved efterskolen, er at komme hjem igen. Når man har det sådan, så er det måske også okay at sige, at det så skal være anderledes – på den ene eller den anden måde. For jeg tænker, det er hårdt at være i ellers.
Jeg hører fra mange unge, at efterskole er en helt fantastisk oplevelse. Men jeg hører sørme også fra mange andre unge, at det ikke er så fedt, som de havde håbet, eller ikke lige passer til den måde, de gerne vil leve på.
Fx hører jeg fra andre, at de synes det er hårdt, at de ikke ”rigtigt” kan trække sig tilbage og være alene. At de måske havde ventet noget andet af det sociale fællesskab. Eller at de ikke bryder sig om at være så længe væk hjemmefra ad gangen. Nu ved jeg ikke, om det også er sådan nogle ting, du tænker på? Men jeg skriver det, fordi du skal vide, det er helt okay, hvis det er tanker, der kommer til dig.
Du spørger, hvad du skal gøre.
Og det er et virkelig godt spørgsmål! Og jeg ville ønske, at jeg kunne give dig et enkelt svar. Og selvom det kan lyde som en kliché, så er mit bedste råd nok, at du skal mærke godt efter, hvad du ønsker og har behov for – og at det er okay at gå med sin mavefornemmelse.
Nu ved jeg ikke, om du allerede har snakket med en lærer på efterskolen. Det kan måske være et godt sted at starte? Jeg ved, det kan være svært at fortælle om de her følelser og dit dilemma.
Men når du nu skriver, at du ikke føler dig tryg i din klasse, så får det mig til at tænke, at en lærer eller forstander måske kan være en god hjælp for dig. Det er nemlig lærernes og skolens ansvar, at du føler dig tryg og tilpas – både i klassen og skolen generelt. Måske kan de hjælpe med, at gøre oplevelsen på efterskolen bedre?
Du har allerede været så god og snakket med din mor. Har du mon snakket med din mor om, hvad alternativerne til efterskole kunne være? For måske det vil være mere ”okay” for din mor, hvis man i stedet går på en anden 10. klasse, finder et job eller lignende.
Hvis du har brug for at snakke, så du måske kan finde frem til, hvad der er den bedste løsning for dig, så sidder vi klar til at lytte på 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
