Ensom på efterskole
Hej BørneTelefonen
Jeg er en pige på 14 år, der går på efterskole i niende klasse. Jeg har altid været hende den generte, stille type. Men som jeg er blevet ældre er det blevet sværere og sværere for mig socialt. Jeg vil sige at jeg har en rigtig ven. En jeg har kendt siden jeg var helt lille. Men vi går ikke på samme skole, og jeg havde det bare lort på den skole, så mine forældre og jeg valgte at jeg skulle på efterskole i år.
Og nu er jeg her. Oppe på mit værelse, helt alene. Jeg forstår bare ikke hvordan man gør. De andre har allerede dannet grupper, og render rundt og laver alle mulige sjove ting. Jeg føler mig bare så ensom. Lige pludselig føles min gamle klasse ikke så slem, for der kunne jeg idetmindste komme hjem til min dejlige familie, og bare være mig selv. I mit trykke hjem.
Men her er der bare altid nogle. Og det føles forkert bare at side på mit værelse, men det er også sindssygt ubehageligt at gå ud på skolen, uden at have nogle trykke steder at gå hen. Det føltes bare så forkert, ensomt at være her. Jeg vil så gerne bare være en normal teenager, med et par tætte venner. Jeg vil bare gerne være normal. Men jeg sidder her, på mit værelse, og kan ikke lave andet end at kigge ned i min skærm.
Jeg savner bare dem derhjemme, så mega meget. Min mor. De regner bare allesammen med at det bliver godt, nu hvor jeg er her. Men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre. Jeg savner bare alt det derhjemme, som jeg ikke satte pris på før.
Jeg savner min ven, som jeg nu ikke har set i en måned. For når jeg endelig kommer hjem på weekender, kan jeg bare ikke mere. Og jeg føler mig bare forfærdelig. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.