Et dumt vald

Tak, fordi du skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det, du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar, fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

Kære pige på 12 år.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tusinde tak for dit modige brev og fordi du gerne vil passe på andre børn og unge på nettet.

Det fortæller mig, at du er en omsorgsfuld pige. Det, du har været udsat for er meget alvorligt, og jeg kan godt forstå, at du både har været ked af det og rigtigt bange.

Skam og skyld

I dit brev lægger jeg især mærke til, at du skriver, at det du har gjort er klamt og dumt. Jeg får lyst til at fortælle dig, at der er rigtig mange børn og unge, der oplever at føle skam og skyld, når de er blevet krænket på nettet.

Se bare denne video, hvor politiets online patrulje forklarer lidt om det.

Jeg kommer til at tænke på, om du mon ved, at der er et begreb for det du er blevet udsat for – nemlig sextortion?

Grunden til, at jeg fortæller dig det, er fordi sextortion er ulovligt, og derfor skal meldes til politiet. Derfor er det så stærkt af dig, at du fortalte din mor om, hvad der er sket, og at hun nu har meldt det til politiet.

Jeg kunne forestille mig, at du har krævet mod af dig at fortælle højt om det.

Jeg fortæller dig også, at du er blevet udsat for sextortion, fordi jeg gerne vil understrege, at det IKKE er din skyld, det du er blevet udsat for

Du har ikke gjort noget forkert – heller ikke selvom du selv har sendt en video, du efterfølgende blev truet med. Den, der har gjort noget forkert, er den, der truer dig.

Jeg vil også gerne rose dig for at være kritisk overfor dem du møder på nettet. Det er et rigtig godt opmærksomhedspunkt selv at have og give videre til andre børn og unge.

At få nye venner

I brevet skriver du også, at du stadigvæk ikke har ret mange venner. Hvis du ikke allerede har gjort det, var det måske også noget du kunne tale med din mor om?

Så kan I sammen finde ud af hvad der kan hjælp på det. Det kunne for eksempel være at starte til en fritidsaktivitet, hvor der er andre børn med. Eller det kunne være at i talte om, hvem i klassen du godt kan lide og hvordan du kunne snakke lidt mere med dem. Kunne det måske være en ide?

Du skriver at du er okay nu. Det er jeg glad for at høre. Men jeg forstår også godt at du stadig er lidt bange.

Hvis du får brug for at snakke mere om det der er sket, kan du altid ringe på BørneTelefonen på 116111 eller skrive til os her på Brevkassen igen.

Jeg ønsker dig alt det bedste og sender dig en stor virtuel krammer.

Kærlig hilsen BørneTelefonen