Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

OCD? Depression?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Jeg kan sagtens høre at du har virkelig meget at kæmpe med lige nu. OCD, depressive tanker, behandlinger der ikke hjælper, og dine forældre som ikke har overskud til at lytte til dig. Hvor er det bare godt at du skriver herind til BørneTelefonen, og beder om hjælp. Og du kan tro at vi gerne vil lytte til dig, og også godt kan se, at du har brug for forstærkning. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe dig.

Jeg kan høre at du har kæmpet med angst for at kaste op, som også kaldes Emetofobi, i årevis. Siden du var helt lille. Men her i år er det blevet meget værre. Faktisk så slemt, at du gentagende gange må spørge din mor, om du kaster op. Og samtidig bruger du TikToks manifestations-metode, som et gentagende ritual, for at berolige dig selv. Og nu føler du at du ikke orker den hverdag du ellers normalt har haft. Fx. skole, til elitetræning, eller at sætte i opvaskeren.

Det er virkelig mange tunge tanker at skulle jonglere selv, så jeg kan sagtens forstå at du begynder at føle dig træt og slidt nu. Det du kæmper med, er bestemt ikke hverdagstanker, og det ville tage pusten fra de fleste. Så det giver da enormt god mening, at du begynder at føle dig udmattet. Sådan ville de fleste have det, hvis de skulle kæmpe, på den måde som du kæmper nu. Men det betyder ikke at det er meningen, at du skal gå og have det sådan. Det er det ikke! Selvom du er 14 år, og jeg sagtens kan fornemme igennem dit brev, at du kan rigtig meget selv, så er det ikke meningen, at du skal kunne takle så meget selv.

Der er flere ting jeg ville ønske jeg kunne spørge dig om. Det kan jeg desværre ikke igennem brevkassen. Men en af de ting som jeg bed mærke i, er at du fortæller at du altid har haft angst/fobi, og at det er blevet værre det seneste år. Jeg tænker på, om der mon er sket noget det seneste år, som har forværret din angst? Er der noget derhjemme? Er det nye ting i skolen? er der måske større krav i forhold til din Elitesport? Foregår der mon noget i dit liv lige nu, som trigger denne her angst?

Mon der er noget der har forandret sig i dit liv? Grunden til at spørger, er fordi at fobier, og især Emetofobi, kan handle om angst for tab af kontrol. Mange med angst for tab af kontrol, vil prøve at genvinde kontrollen ved at lave ritualer. Netop som du fortæller at du gør med TikTok.

Ritualer føles rare, fordi de er enkle; hvis man gør en bestemt ting, så sker der også en helt bestemt ting. Og det er det samme hver gang. Der er altså en forudsigelighed og tryghed i at gentage det samme og det samme. Samtidig er ritualerne også “nemme” opgaver, som man kan altid kan gøre: Fx. at spørge sin mor om den samme sætning “Kaster jeg op, mor?”. Nemme opgaver giver ro og en tilfredshed, fordi man altid kan løse dem. På den måde, kan man overføre svære problemer, til nemme ritualer.

Livet kan være uoverskueligt, presset for stort, og følelser for komplicerede at løse. Når livet er alt for komplekst, så kan man udvikle angst. Og hvis man ikke får hjælp til den angst, så kan man prøve at behandle sig selv. Den selv-behandling, kan for nogle være ritualer som har forudsigelige løsninger. Jeg kan ikke vide om det er sådan for dig. Jeg ved ikke om det er sådan for dig. Men jeg ved, at det kan være sådan, for andre unge med angst.

Når jeg læser dit brev, så slår du mig som en pige, som gør dig meget umage. Det er en rigtig fin egenskab at have, og jeg kan høre at det også har bragt dig langt, og givet dig nogle gode resultater. Fx. at du dyrker elitesport. Du skriver også, at du har haft angst siden du var helt lille. Jeg spekulerer derfor på, om du mon også har en ængstelighed i dig? Måske bekymrer du dig meget? overtænker ting? Og har en tendens til at ville gøre alting perfekt og rigtigt, første gang? Måske har der været noget i dine omgivelser, som har pustet til ængstelsen der rammer dig, og giver dig en grund til bekymring?

Der er ikke noget forkert i at være ængstelig, selvom det kan føles begrænsende. Det er en helt almindelig følelse, og bare én måde at være menneske på. Ofte er det også sådanne mennesker, som får udrettet store ting, fordi de gør sig meget umage. Samtidig kan de også være nervøse hele vejen til toppen, fordi de forudser alle slags farer som ligger på den vej. Den slags tænkning er hverken godt eller skidt. Den er bare!

Der hvor det kan blive svært er, hvis man glemmer at tage hensyn til den man er, og hvad man har brug for, for at have det godt. Og jeg tænker på, om du mon føler, at der er en god balance i dit liv, så du kan have det godt?

Er der mon noget som fylder for meget, i forhold til de krav der stilles? Er der mon en balance i mellem din elitesport, og den mængde tid, som du skal bruge på skolen? Måske har kravene også ændret sig lidt over tid?

Der kan jo være forskel på at dyrke elitesport som 10-årig, og de mindre krav der er i skolen. Og så blive 14 år, og skulle dyrke elitesport, samtidig med at kravene stiger i skolen. Lektierne tager pludselig længere tid, du skal forholde dig til nye følelser og relationer. Og derudover har du måske også en personlighed, hvor du har behov for tid og ro til at tænke dine egne tanker, samtidig med at de tanker kræver meget af din energi.

Jeg kan måske godt blive lidt bekymret for, om du mon har for meget på din tallerken lige nu?

Men selvom der måske er noget i dit liv, som presser dig for meget, og du måske har en ængstelighed i dig, så er det ikke din skyld at du er ramt af angst. Angst er noget man udvikler, og ikke noget man fødes med.

Hvorfor man udvikler angst er svært at svare på. Ofte er det mange ting til sammen som giver angst. Nogle gange er der en situation som udløser det. Andre gange kommer det snigende. Men én ting er sikkert!: Og det er, at det ikke er din skyld, eller dit ansvar. Det er altid de voksne som skal sørge for at dit liv er tilpasset dig, og hvad du har brug for. Derfor tænker jeg også, at alle voksne i dit liv, skal meget mere på banen, end de er lige nu.

Du skriver at du har fået professionel hjælp af psykologer, psykoterapeuter og hypnoterapeuter. Men jeg tænker på, om du mon har fået den rigtige hjælp? Får i mon snakket om det rigtige?

Jeg hører dig fortælle, at du føler dig til besvær, at du er begyndt at lave undgåelsesstrategier, så du ikke får en angst for at kaste op, at du ikke har nogen energi, du er bange for at tage i skole, og du vil gerne have nogle konkrete redskaber til, hvordan du kan hjælpe dig selv.
Jeg synes det lyder rigtig fint, at du gerne vil have redskaber til selvhjælp. Og det fortæller også lidt om den styrke du, trods angst og tvangstanker, alligevel besidder. Du har en vilje til at lykkes, og til at have det godt. Og det tror jeg også på at du kan få. Det er jeg slet ikke i tvivl om. I første omgang tænker jeg alligevel, at du skal have hjælp af de voksne omkring dig. Og ikke kun behandlere. Men af alle personer omkring dig.

Her tænker jeg på din skole. Du skriver ikke, om din skole ved, at du kæmper med denne her angst, og at du er hårdt plaget af alle dine tanker? Jeg tænker at det er vigtigt, at de voksne omkring dig ved det, så i sammen kan ligge en plan for dig i skolen, så du altid har nogen du kan gå til, når du har brug for det. Jeg tænker derfor på, om det ville være en mulighed for dig, at snakke med din klasselærer om hvordan du har det, så din lærer kan arrangere et møde med dine forældre? Eller du kan sige det direkte til din forældre, som så selv kan kontakte din klasselærer? Her ville i sammen kunne ligge en plan for, hvordan de voksne omkring dig, kan hjælpe dig bedst.

Du skriver at dine forældre bliver sure, når du siger, at du har det dårligt, og gerne vil snakke med dem. Det må godt nok føles hårdt, at blive afvist på den måde. Og jeg kan sagtens forestille mig, at du måske føler dig til besvær, når du ikke lige sådan får det bedre. Det lyder lidt på mig, som om at dine forældre har gjort nogle ting, for at hjælpe dig, og at de derfor ikke er ligeglade med dig. Nogle gange, når nogen i familien er ramt af længerevarende udfordringer, så kan man som pårørende godt blive ret udmattet. Alvorlig angst er også et ret svært emne, som kræver behandling fra en professionel. Derfor er dine forældre måske heller ikke dem du skal snakke mest med, omkring angst. Men mere en professionel og andre støttenetværk.

Og heldigvis er der hjælp at hente. Du er ikke alene! Udover et møde på din skole, findes der også Angsttelefonen. De kan hjælpe dig anonymt, hvis en følelse pludselig overvælder dig eller bestemte tanker og situationer gør dig bange. De er rigtig søde, og har stor erfaring med at snakke med unge, med lige præcis det du kæmper med. Hvis du beslutter dig for at ringe, kan i sammen finde ud af hvordan du bedst kommer videre herfra. Du kan ringe tirsdag, onsdag og torsdag kl. 18-21 på tlf. 82306070

Hvis du også gerne vil have nogle flere gode råd til hvordan du kan arbejde med din angst, OCD, depression og undgåelsesstrategier, så er Mindhelper en god hjemmeside for unge om mental sundhed. Du kan få gode råd på brevkassen af fagpersoner eller læse artikler, se videoer og interviews om fx. angst og stress her.
Du kan også deltage i flere gratis online-forløb her. Forløbene kan være med til at give dig mere ro i din hverdag. I små videoklip får du viden om angst og råd til at håndtere svære tanker og følelser om fx. at kaste op.

Selvom rådgivningslinjer og brevkasser er en god støtte og vejledning. Så er det ikke behandling. Og jeg tænker at det også er vigtigt, at du supplerer de værktøjer du får her, med professionel behandling.
Jeg håber derfor at dig og dine forældre kan snakke sammen igen, om at ligge en plan sammen, som handler om hele dig, og at skolen får besked, så der bliver lagt en plan. Det er vigtigt, så du får noget professionel behandling, så i sammen får set på din hverdag og dit liv.
For du er også meget end bare din angst. Du er også en person med så mange gode egenskaber. Fx. kan jeg se at du er meget reflekterende over din egen situation, velformuleret, godt begavet, og du har talent for sport. Hvis du var en skattekiste med plads til en masse guld. Så ville din “kistemave” næsten være fuld nu.

jeg ved godt, at det måske lyder af meget, at skulle forholde sig til lige nu. Og måske tænker du at du aldrig får det bedre. Men det gør du! Jeg tror bare at du er nødt til at væbne dig med tålmodighed. Det har taget 14 år at udvikle denne her angst. Og nu vil det tage et stykke tid at aflære igen. Og det kan sagtens ske. Og det vil ske! Men der bare ikke rigtig noget quickfix. Og desuden, så er du heller ikke noget problem der skal fikses. Du er en hamrende dygtig, velreflekterende bad-ass, som tilfældigvis skal have noget hjælp til at finde en balance i mellem, personlighed, tanker og din verden omkring dig. Jeg tror på at du kan!

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke, sender varme kram.

Du er også altid velkommen til at skrive eller ringe igen til BørneTelefonen på tlf. 116111

De varmeste tanker
BørneTelefonen

Har du en diagnose?

Har du svært ved at følge med i skolen? Forstår dine klassekammerater dig ikke? Har du svært ved at få venner? Har du mange konflikter eller føler du dig ensom?

At leve med en diagnose kan føles svært. Andre børn og unge fortæller, at de føler sig anderledes og har svært ved at passe ind. Det kan derfor være en stor hjælp at få talt med nogen, og få hjælp til hverdagen, så den passer til dine behov.

Klik dig videre her og få hjælp til, hvordan du kan bede om hjælp og fortælle det til din klasse. Du kan også læse andres fortællinger eller få gode råd til hverdagen og hvordan man får nye venner.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat