Jeg er autist
Hej, hvem det så end læser det her.
Jeg kom til at sende mit brev inden jeg blev færdig med det, så jeg prøver lige igen.
Det nogle måneder siden at jeg fik diagnosen autisme, og jeg synes bare det fkn nederen.
Jeg har altid haft svært ved at forstå, og jeg svarer tit
Hvorfor?
Hvad mener du?
Hvordan?
Og så videre
Folk omkring mig er ved at blive godt trætte af det. Jeg er meget på sociale medier fordi jeg ikke er så god til at være social i virkeligheden. Her er jeg så inde på grupper/servere med folk omkring min alder.
De er begyndt at blive “sure” eller at komme i mega øv humør når det sker (altså at der er noget jeg ikke forstår)
Og det gør mig bare så mega ked af det.
Jeg prøver virkelig alt hvad jeg kan på at forstå.
Jeg er også så heldig at have en mega dejlig kæreste, som jeg har været sammen med i over et halvt år. Han altid har været støttende.
Men jeg kan ikke lade vær med at tænke at det må være mega nederen at have mig som kæreste, når jeg er såden her.
Det lige før at jeg er dummere end en på fem.
Det gør mig så ked af det, jeg går altid i seng med ondt i maven og jeg vil egentlig bare dø.
Hilsen dreng på 13, som synes alt bare er mega øv lige nu
"alene" hør andres fortællinger
Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

