Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg dum eller er det bare adhd

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 16.

Hvor er det godt, at du skriver til os her, da det altid er godt at få et råd eller en vejledning i noget man går og tumler med.

Der er heller ikke nogle spørgsmål der er dumme eller forkert og det er fint, at du spørger.

Jeg synes du er god til at formulere dig og reflektere over dig selv og din situation. Du ved meget om, hvad du ikke ved noget om.

Poul Krebs synger i en af sine sange “man er klog når man ved, hvad man ikke ved noget om”.

Jeg vil også sige til dig, at det er godt at du er blevet udredt, for så ved man hvad man har at arbejde med og kan handle ud fra det.

Jeg har ikke indtryk af, at du er dum, men du føler måske bare, at du skal vide mere end du gør. Men det du kan gøre er at læse.

Man kan låne mange spændende bøger om de emner, du siger, du ikke ved noget om. Du behøver ikke at lægge ud med de sværeste bøger til at starte med. Der findes også bøger for børn og unge, om verdenskrige, Danmarkshistorie, religion og andre emner du kunne finde spændende.

De fleste ved godt hvor deres styrker og svagheder er og din svaghed er måske matematik, men lur mig om ikke der er noget du er god til.  Jeg tænker også, at du et eller andet sted har en nysgerrighed, der gør, at du gerne vil vide noget om det, du nævner.

Desuden vil jeg siger, at du trods alt kun er 16 år og man kan ikke vide alt i din alder. Det kan tage mange år at tilegne sig viden.

Den viden kunne du hente i bøger fra biblioteket. Og det gode ved biblioteket er, at du kan låne alle de bøger du orker og hvis den ene bog ikke var spændende nok, låner du bare en anden.

Det med at huske kan man træne og jo mere du læser om det samme emne jo mere sætter det sig fast.  Du kan også se film om de forskellige emner.  Der er for eksempel flere film  om Danmarkshistorie.

Hvis du er skoletræt kunne et år på efterskole måske være noget for dig. Mange unge blomstre op og finder styrker frem i sig selv, som de ikke vidste de havde, før de kom på efterskole. Der finde jo efterskoler, hvor de arbejder med forskellige emner. Nogen har idræt, andre har musik og teater og nogle har noget helt tredje.  på den her hjemmeside kan du finde oplysninger om de forskellige efterskoler i Danmark    https://www.efterskolerne.dk/ .

Igen vil jeg siger til dig… Du er ikke dum! Hvis du var dum, kunne du ikke reflektere så meget over alt det, du gør.

Men hvis du vil tilegne dig viden skal du selvfølgelig arbejde lidt for det, sådan er det med alt man gerne vil være god til. Man skal øve sig og for dig, skal du øve dig i at læse nogle bøger og øve dig i at huske. Vær tålmodig og sig til dig selv, at du godt kan, det tager måske bare lidt længere tid for dig end for andre og det er fint nok.

Håber at mit svar har givet dig lyst og mod på, at give dig i kast med at undersøge, hvad der kunne være godt for dig.

De kærligst hilsner fra Børnetelefonen.

 

Har du en diagnose?

Har du svært ved at følge med i skolen? Forstår dine klassekammerater dig ikke? Har du svært ved at få venner? Har du mange konflikter eller føler du dig ensom?

At leve med en diagnose kan føles svært. Andre børn og unge fortæller, at de føler sig anderledes og har svært ved at passe ind. Det kan derfor være en stor hjælp at få talt med nogen, og få hjælp til hverdagen, så den passer til dine behov.

Klik dig videre her og få hjælp til, hvordan du kan bede om hjælp og fortælle det til din klasse. Du kan også læse andres fortællinger eller få gode råd til hverdagen og hvordan man får nye venner.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat