Hej med dig.
Tak for dit brev.
Jeg kan høre, du går og spekulerer over nogle symptomer, der måske kunne ligne ADHD. Jeg synes derfor, det er rigtig vigtigt, du skriver herind. Jeg håber, jeg kan give dig forslag og råd til, hvad du kan gøre.
Det er godt at høre, du taler med din mor om symptomerne, du mærker hos dig selv. Jeg kan godt høre, hun måske ikke er helt enig med dig. Det er forældre jo ikke altid. At du alligevel taler med din mor om dine tvivl fortæller mig, du tør være åben om ting, der måske kan være lidt svære at tale om.
Du skriver, at du har nogle af symptomerne på ADHD, bl.a. at du er impulsiv, hyperaktiv og har opmærksomhedsvanskeligheder. Jeg kan forestille mig du måske har læst om ADHD/ADD på nettet. Det er rigtigt at disse symptomer kan ses hos nogle personer med ADHD. Men det er vigtigt at vide, at man altså også sagtens have disse symptomer uden at have ADHD.
Alle mennesker er forskellige og har forskellig personlighed. Nogle er meget rolige, andre impulsive, nogle har meget energi, andre kører i et mere stille tempo. Nogle har indimellem svært ved at koncentrere sig, andre kan sidde og fokusere på noget længe.
Når man f.eks. googler ADHD eller ADD, så vil der ofte være nogle symptomer man kan genkende fra sig selv. Sådan er det også med mange andre sygdomme og diagnoser. Man kan let få den opfattelse, at en diagnose ‘rammer plet’. Dog vil en læge måske komme til en anden konklusion, for lægen har en langt større viden og erfaring. Derfor er det bedst at gå til lægen for at blive testet fremfor at læse på nettet. Måske kan din mor og dig sammen tage kontakt til en læge eller anden fagperson og blive testet, hvis du ikke kan slippe tanken om mulig ADHD.
Som din mor siger, så har det stor betydning, ‘hvor stærkt’ du mærker symptomer som impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse. Føler du dig forstyrret i din hverdag af disse symptomer? I hvilken grad føler du dig forstyrret? Måske kan du forberede dig lidt på, at lægen nok vil komme ind på spørgsmål som disse.
Jeg kunne ønske mig, at du og din mor også talte med din klasselærer om, hvordan lærerne oplever dig i skolen. Måske er der også forskel på, om du er i skole eller derhjemme?
Jeg kan se du er 14 år år, og jeg tænker også på, at der sker rigtig meget i både kroppen og i hovedet – alt er under udvikling. I de år man er teenager, kan det for nogen være svært at koncentrere sig fordi tankerne flyver rundt.
Mon din mor tænker, det er fordi du er teenager, at du har det, som du beskriver? Måske kunne det være rart for dig, at I talte lidt mere om, hvordan du havde det, da du var yngre. I kunne sammen forsøge at kortlægge, om symptomerne er kommet efter du er blevet teenager? Eller om du også tidligere var impulsiv og havde svært ved at koncentrere dig, som du beskriver i dit brev.
Jeg tænker også på, om du måske har andre du kan tale med? En god ven, en lærer på skolen eller andre? Ofte kan man blive forvirret og måske lidt unødvendigt nervøs når man læser på nettet. I de tilfælde kan det for nogen hjælpe mere at tale med nogen i virkeligheden, nogen der enten har det som en selv, eller nogen som har forstand på netop det, man går og grubler over.
Du kan også tale med sundhedsplejersken på din skole. Hun ved rigtig meget om unge og hvad der sker, når man bliver teenager. Hun har helt sikkert mødt og talt med mange andre unge, som har det som dig. Hun har også mulighed for at tale med din mor eller med jer begge, hvis du synes det kunne være rart.
Du kan også altid kontakte BørneTelefonen på Tlf.116111. Der sidder der nogle dygtige voksne, som er klar til at tale med dig og du kan være 100% anonym.
Du kan også kontakte Headspace som har både telefon-åbent, men i nogle byer også har anonym rådgivning, og man kan møde op og tale med en voksen. Du kan se på deres hjemmeside om der er noget i en by nær dig.
Jeg håber du kan bruge nogle af mine råd.
Pas godt på dig selv.
De bedste tanker fra BørneTelefonen
