Brev

Jeg ved ikke hvorfor jeg er trist

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Jeg synes bestemt, at dit brev er seriøst. Jeg kan godt forstå, at du har brug for at fortælle, hvordan du har det.

Det er helt okay at være ked af det, at savne din far og at have brug for et kram fra din mor. Det er noget rigtigt møg, at hun har fået corona og at I ikke kan være tæt sammen.

Er der mon andre i din familie, som kan kan give dig et kram? Eller måske en god ven? Alle mennesker har brug for kram engang imellem. Og når man er ked af det, så har man ofte ekstra brug for kram.

Jeg vil også spørge dig, om du har nogen, som du kan tale med om, at du savner din far? Jeg spørger, fordi det kan hjælpe at sige det højt til nogen. Måske kan du tale med din mor om det?

Jeg vil også foreslå, at du prøver at skrive eller ringe til din far, hvis du kan det. Måske kan I endda have video på, så I kan se hinanden?

Hvis du ikke lige kan ringe eller skrive med din far, så kan du måske skrive et brev til ham, som han kan få, når han kommer hjem igen. Eller du kan lave en tegning til ham, hvis du kan lide at tegne. Det kan føles rart at lave noget til den, som man savner.

Når man føler meget tristhed og savn, så er det vigtigt at lave nogle ting, som kan gøre en glad. Så tænk over, hvad der plejer at gøre dig glad.

Det kunne være at lave noget med dine venner, at dyrke sport, komme ud i naturen, at se en god film, lytte til musik eller måske lave noget kreativt.

Du er også meget velkommen til at skrive eller ringe til os på 116111. Vi vil altid gerne tale med dig om dine følelser.

Jeg håber, at din mor bliver hurtigt rask, og at du finder noget, som kan være rart for dig at gøre.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til corona

I coronaperioden er der rigtig mange børn og unge, der har svært ved at føle sig godt tilpas. Mange fortæller, at de føler sig ensomme. De savner deres venner og er bange for at miste dem.

Når man er meget hjemme med sin familie, er det også helt naturligt at blive hurtigere irriteret på hinanden. Det kan føles rigtigt ubehageligt at være hjemme med en dårlig stemning.

Vi har samlet nogle forskellige råd til, hvad du kan gøre. Få hjælp til dine tanker og følelser om corona, og få gode råd til hvad du kan lave derhjemme.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat