Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg ved ikke hvad der sker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du har brug for at dele dine tanker.

Du beskriver, at du føler dig psykisk ustabil. Du oplever, at det er svært med onlineundervisning. Det har gjort, at du oplever mindre kontakt og føler dig isoleret. Du oplever en tvivl i forhold til at komme på gymnasiet. Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det. Corona har ændret mange ting i alles hverdag. Du skal vide, at du ikke er den eneste, som oplever at have en masse tanker i forhold til corona.

Du skriver, at du er social og altid har sagt ja til legeaftaler. Det må være dejligt for dine venner. Jeg forstår godt, at det kan være svært at være social i disse tider.

Måske du kunne spørge dine venner, om de har lyst til, at I snakker sammen online. Jeg ved godt, at det måske ikke er det samme som at mødes i virkeligheden. Hvis du har mod på det, så kunne du sige dine tanker højt til dem? Måske de oplever det samme som dig.

Du skriver, at du er fagligt begavet. Det er godt, at du kan se din styrke i skolen. Du oplever, at tvivle på dig selv, og du skal arbejde hårdt for dine karakter. Måske det kunne være en idé at sige det højt til din lærer? Måske du kunne fortælle noget af det, som du har skrevet her i brevet? Din lærer kan måske fortælle dig, hvor du ligger henne i forhold til at komme på gymnasiet. Det kan måske give dig en ro?

Hvis du ikke har sagt det til dine forældre, så kunne det også være en god idé at sige det højt til dem. Måske du oplever, at det er hårdt og ensomt at gå rundt med dine tanker? Nogle gange kan det hjælpe at sige sine tanker højt. Nogle gange kan man have så mange tanker, så man ikke rigtig ved, hvad man skal tro på eller føle. Måske du også oplever det?

Det kan også være, at du har brug for at sige dine tanker højt til nogen, som ikke kender dig? Så er du velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116111. Der vil vi sidde klar til at tale med dig.

Du har allerede vist, at du kan mærke det, der er svært for dig og skrive til BørneTelefonen. Jeg håber, at du kan bruge mine forslag, så du forhåbentligt kan få det bedre.

Jeg håber og krydser fingre for, at der snart bliver mere åbent i skolen, så du kan se dine venner igen og komme ud igen.

De bedste tanker BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til corona

I coronaperioden er der rigtig mange børn og unge, der har svært ved at føle sig godt tilpas. Mange fortæller, at de føler sig ensomme. De savner deres venner og er bange for at miste dem.

Når man er meget hjemme med sin familie, er det også helt naturligt at blive hurtigere irriteret på hinanden. Det kan føles rigtigt ubehageligt at være hjemme med en dårlig stemning.

Vi har samlet nogle forskellige råd til, hvad du kan gøre. Få hjælp til dine tanker og følelser om corona, og få gode råd til hvad du kan lave derhjemme.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat