Kære pige på 14
Tak for dit brev. Jeg synes det er modigt af dig at række ud til os, når du går med de svære tanker til daglig. Du skriver, at du godt ved, at dine tanker i sig selv ikke styrer eventuel sygdom, men at det stadig er ubehageligt – og det kan jeg virkelig godt forstå!
Jeg vil også gerne sige til dig, at det på ingen måde er dumt. Der er rigtig mange unge og voksne, der på et tidspunkt i deres liv oplever en form for angst – og du er ikke alene.
Jeg kommer til at tænke på, om du mon har fortalt nogen om dine tanker? Familie og/eller nære venner? At åbne op, kan være et vigtigt skridt i en retning mod at få det bedre. Bare dét, at du skriver herind, er virkelig vigtigt, og jeg vil gerne forsikre dig om, at du hverken er dum eller mærkelig.
Nu nævner du også, at du har OCD, og at du føler, at det gør tankerne værre. Jeg ved ikke om du ved det, men der er faktisk rigtig mange med OCD, der skriver herind, som vil kunne genkende de tanker, som du går med hver dag.
De fortæller ofte, at det kan være enormt udmattende og ubehageligt, at skulle gå og hele tiden gøre noget, for at undgå, at noget dårligt sker. Mon du kan genkende de følelser?
Det her mønster af, at have ubehagelige tanker, som man prøver at “holde i skak” med nogle bestemte handlinger, er det man kalder “tvangstanker” og “tvangshandlinger”. Grunden til, at jeg fortæller dig det, er fordi jeg tænker, at det måske er rart for dig at vide, at du slet ikke er dum for at tænke som du gør. Tværtimod, så er det noget, som nærmest alle med OCD, går og tackler hver dag.
Nu nævner du ikke i brevet, om du får noget behandling for dit OCD. Men hvis du gør, så tænker jeg, at det ville være rigtig godt, hvis du snakkede med din psykolog eller psykiater om tvangstanker og tvangshandlinger. De er nemlig specialiseret i at hjælpe en med at leve med disse tanker og mønstre.
Og hvis du ikke går til noget behandling, så tænker jeg, at det er vigtigt, du laver en tid hos egen læge, og fortæller dem om din diagnose og dine tanker, så du kan få den støtte, som du har brug for. Måske dine forældre, eller en anden voksen, kunne tage med dig derop? Hvad siger du til det?
Du kan læse meget mere om OCD her.
Hvis du har mod på det, er du selvfølgelig også altid velkommen til at ringe herind på BørneTelefonen på 116 111 – det er gratis og anonymt.
Jeg indsætter også et link til Angsttelefonen, som også er en gratis og anonym telefonrådgivning. De ved rigtig meget om lige præcis angst, og de taler dagligt med børn og unge om netop dette: Angsttelefonen
Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget, og at du måske har fået mod på at række ud til nogen, der kan hjælpe dig med at få det bedre. Du er ikke alene!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen