Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tanker overtager

Hej… Jeg er så forvirret..

Jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal starte det her brev, for jeg er så forvirret..

Mine tanker overtager snart min hverdag!
Der går ikke er eneste sekund, hvor jeg ikke tænker! Jeg ved snart ikke, hvad der er virkelighed, og hvad der er tanker…
Når jeg tænker tilbage så tror jeg egentlig altid, at jeg har tænkt meget, været usikker osv…

Mine tanker skifter meget, men det er mere i lange perioder! Lige for tiden er det med kærlighed at gøre. Min hjerne siger til mig “hvad nu, hvis du er til piger?” “Du er forelsket i din lærer” og når jeg bare har haft den tanke en gang, så bliver den ved med at komme, og så kommer den så meget, at jeg begynder at tro på den.. Og det føles nogle gange, som om der sidder en inde i min hjerne, jeg snakker, eller diskuter med..

Jeg gider da ikke være forelsket i min lærer? Jeg får helt ondt i maven ved tanken, og faktisk også nogle gange, når jeg ser på ham, på grund af mine tanke! Men er det virkelighed, eller er det bare tanker? Hvorfor kan jeg ikke bare være hende, der bar etager kærlighed, som det kommer? Måske en dag tager til en fest, og finder en sød fyr, og ikke noget man skal gå rundt og spekuler på…

Jeg har overvejet mange tanker. Som feks, at der kan være fordi jeg er bange for kærlighed, eller om det er fordi jeg er ved, at finde ud af, hvad jeg egentligt er til? Men inderst inde har jeg abre en følelse af, at jeg kan lide drenge, jeg har været forelsket i en dreng før, hvilket jeg faktisk var i flere år, og stadigvæk godt kan mærke følelsen lidt…

Jeg har også tænkt, at det kan være, at det er fordi jeg aldrig har prøvet, at blive elsket af en anden end mine venner og familie, så jeg ved ikke hvordan det føles, og jeg ved jo nok ikke engang hvad kærlighed er…
Men, hvorfor skal JEG tænke så meget? Andres liv ser så perfekt ud!! Jeg vil virkelig gerne have er liv uden bekymringer og dumme tanker! De overtager virkelig!!

Jeg ved godt at der findes ting, der er meget værre, men for mig lige nu findes der ikke, der er noget værre end mine tanker! Derudover så tror jeg også jeg lider lidt at OCD og perfektionisme.. Og jeg tror, at de to ting godt kan samle sig til en stor ting, og simpelhen fylde for meget for mig. Jeg har også googlet, hvad tegne på stress, depression og angst kan være… For jeg kan bare mærke, at der er et eller andet galt med mig, hvis det giver mening?

Min konklusion er egentlig bare, at jeg vil have mine dumme tanker væk, eller i så fald kunne styrer dem, når jeg ved om det er virkelighed, eller bare tanker?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Hvor er det godt, du skriver til os – for jeg kan virkelig høre i dit brev, at der er flere ting, som fylder hos dig. Det er virkeligt godt at kunne række ud efter hjælp, som du gør!

Jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret over alle de tanker, der rammer dig. Måske har du nu nået et punkt, hvor det bare er blevet for meget. Du skriver ligefrem:‘… det føles nogle gange, som om der sidder en inde i min hjerne, jeg snakker, eller diskuter med.. 

Måske føles det så hårdt, fordi du kommer til at bruge mange kræfter på ‘den indre samtale’ .

Jeg kan se på dit brev, at du på dette punkt føler dig anderledes end andre: Du skriver, at andre ser ud til ‘at have et perfekt liv’.

Jeg har talt med mange unge her på brevkassen. Derfor kan jeg sige, at mange, mange unge (og voksne) føler sig overtaget af tanker i perioder. De fleste har erfaringer med at føle sig udmattet af tanker, der presser sig på og konstant ‘kværner rundt’ i hovedet.

Det kan nogle gange hjælpe at tale om tankerne, så man ikke går alene med dem. Selvom det kan føles lidt akavet at starte en samtale om tankerne, så kan det føles rart og være en lettelse.  For som sagt vil de fleste mennesker kunne genkende og forstå din udmattelse over dét tankemylder, du beskriver i dit brev.

Du kommer også ind på diagnoser i dit brev til mig. Du skriver, at du kæmper med OCD og perfektionisme, og du har googlet i forhold til stress, angst og depression. Jeg kan godt forstå, hvis du overvejer forskellige diagnoser. Men det er vigtigt at huske: Man kan sagtens have det meget dårligt i perioder, uden at man har en eller flere diagnoser.

Det kan endda være sådan, at jo mere man læser på nettet, jo dårligere får man det – fordi man kan spejle sig i mange af de symptomer og lidelser, man læser om.  Derfor kan det være en meget bedre ide at tage fat i sin sundhedsplejerske på skolen eller sin læge.  Han/hun har  styr på diagnoser, og kan tale med dig om dem. Du kan finde oplysninger på din læge bag dit gule sygesikringskort.

Jeg tænker i forhold til din seksualitet, at du skal huske på, at du har masser af tid til at udforske, hvilket køn du er tiltrukket af. Derudover kan seksualitet ændre sig hele livet. Du skal ikke ‘en gang for alle’ finde ud af, hvad ‘du er til’. Det kan måske hjælpe lidt at tænke over, at du ikke skal gøre rede for, hvad du ‘er til’. For det har ingen krav på at vide.

Jeg har sat et link ind her til Børn Hjælper Børn https://bornetelefonen.dk/bornhjaelperbornSå kan du læse og skrive med andre børn, som har stået i lignende situationer som dig.

Jeg håber mit brev, kunne hjælpe dig lidt på vej. Husk du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen. Du kan også skrive til os på chatten eller ringe til os på 116111. Begge steder sidder der dygtige rådgivere klar, til at hjælpe dig.

De bedste hilsner BørneTelefonen.vide

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat