Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Overgreb

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Det er en ualmindelig ubehagelig og væmmelig oplevelse du har haft, da du bare var 11 år. Oplevelsen sidder i dig endnu og er måske oven i købet blevet et større problem for dig som tiden går.

Hvor var det godt, at du gjorde modstand og blev 'flabet' ,som du skriver, da manden forgreb sig på dig. Jeg tror det er godt for dig, når du tænker tilbage, at du faktisk selv handlede og gjorde modstand og ikke bare fandt dig i at blive krænket. Jeg synes det var sejt og modigt gjort.

Det var også virkelig vigtigt og godt, at du med det samme fortalte din mor, hvad der var sket. Og det var godt, at du fik grædt. For du var slevfølgelig vildt bange og forskrækket over det, du var udsat for. Du skriver, at I var på ferie i udlandet, og jeg tænker, at det måske er derfor, at I ikke anmeldte overgrebet til politiet. Det ville have været på sin plads, for det er ulovligt og strafbart at gøre de ting, som manden gjorde ved dig.

Mon din mor en gang imellem spørger dig, hvordan du har det med den oplevelse, du har haft? Og mon du fik snakket med din far om det, da du kom hjem? Det lyder i hvert fald som om du trænger til at få snakket meget mere om overgrebet. Du går og bliver mere og mere bange, og du er begyndt at forestille dig ting, som bliver værre og som vokser, fordi du ikke snakker med nogen om det. Derfor skal du tale med din mor om det, så det ikke bare er inde dig.

Hvis du synes, det er svært at få startet med at snakke om det, kan du altid ringe ind til BørneTelefonen på 116 11 og tale med os om, hvordan du skal få begyndt en snak med dine forældre eller med andre. Måske har du en sundhedsplejerske på skolen eller nogle veninder, som du kan betro dig til først. Det vigtige er, at du får taget hul på, at begynde at snakke.

Jeg kan godt forstå, at du er bange for, at det skal ske igen. Den angst skal du også have fortalt om til dine forældre eller andre. Det kan hjælpe dig fremover, hvis du har fået talt om det og om hvordan frygten kan dæmpes og ikke få lov til at bestemme over dig.

Jeg håber du vil få taget hul på at snakke om det så snart som muligt.

Kærlig hilsen BørneTelefonen. 

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat