Brev

Jeg er bange….

Hej, mit navn er E. og jeg er 16 år gammel.

Jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal starte…. For jeg har gået med problemer, som jeg holder meget for mig selv i godt 4-5 år vil jeg tro. Det er ikke livstruende problemer, men det gør ekstremt ondt alligevel.

Jeg vil starte med mine forældre. ikke misforstå mig, jeg får masser af kærlighed fra mine forældres side, men de blev skilt da jeg var cirka 8 år gammel. Dengang var jeg ligeglad, fordi jeg var vant til at mine forældre råbte af hinanden, tit sloges og jeg ved ikke om min far har slået min mor på noget tidspunkt.

Det forgik altid på den måde at min lillebror, og jeg ligesom blev væk, imens de skændtes. Det er næsten også det eneste jeg kan huske fra før mine forældres skilsmisse.

Det næste jeg vil gå over er mine venner. Jeg har nogle “ustabile” venner. Min kammerat har selvmordsprolemer, men han får heldigvis hjælp nu, fordi bl.a. Jeg hjalp ham. Så er der min veninde, som har gået med depressioner, selvmordstanker og har cuttet i sig selv flere gange, siden jeg mødte hende, for cirka 1,5 år siden.

Så er der min kæreste, A. Hun er den person der ligesom reder mig fra alle de her problemer, jeg føler der er omkring mig. Hun gør mig glad, og jeg føler hun er det eneste gode der er sket for mig i mit liv indtil videre…. Ikke misforstå mig, jeg holder utrolig meget af mine venner, og de er blot få af mine venner.

Problemet er at jeg tror alle de problemer, som køre omkring mig effekter mig… Jeg forstiller mig ting i mit hoved, som at mine forældre dør, og det gør mig bange….. Jeg er bange for at skulle ende alene, igen… Jeg gider ikke hente hjælp fra mine forældre, fordi jeg ikke føler de fortjener en skid efter alt hvad de har sat i mig og min lillebrors hoved… Jeg bliver smittet af alle de dårlige ting der sker.

og når jeg skal på efterskole efter sommerferien, kan jeg lige pludselig ikke gå til min kæreste, når jeg har brug for at komme væk fra alt det lort.

Jeg virkelig bange for hvad der skal ske. Jeg har svært ved at tænke positive tanker, og jeg har været så tæt på at cutte i mig selv, men jeg holde ud….

Hjælp.

Dreng, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære E.

Hvor er det godt, at du nu lukker lidt op for dine tanker og svære følelser. At gå med sådanne ting alene i 4-5 år er lang tid. Måske oplever du allerede nu en lettelse bare ved at have skrevet brevet? Der sker nemlig ofte en ændring, allerede når man beslutter sig for at dele de svære ting.

Du starter dit brev med at fortælle om dine forældres skilsmisse. Jeg fornemmer, at du selv mener, at der er en forbindelse mellem dine nuværende problemer og deres skilsmisse. Det kan der sagtens være. Jeg forestiller mig, at det kan være din manglende reaktion på skilsmissen dengang, der nu kommer frem. Du var 8 år, du tog dig af din lillebror under dine forældres skænderier, og du fandt ud af, at I måtte gemme jer, mens det stod på. I må have været rigtig bange begge to! Og sikken et ansvar, der lå på dine 8 årige skuldre!

De bange følelser, vreden, tristheden, svigtet fra dine forældre og usikkerheden kunne du putte langt væk i nogle år. Men for 4-5 år siden begyndte det at knibe med at holde følelserne væk. Det er meget almindeligt, at børn kan holde de svære følelser væk i nogle år, indtil f.eks. puberteten begynder. Det er måske, hvad der er sket for dig? Jeg kan godt forstå, hvis du er lidt forskrækket over de følelser, du mærker, men der er ikke noget mærkeligt i det. Tvært imod ville det være skidt, hvis du ikke reagerede.

Der er heller ikke noget mærkeligt i, at du mest mærker dine bange følelser, når du møder andre menneskers svære problemer. Det sker, fordi dit eget " filter " lige nu er tyndt. Så når du mærker andres angst, kan du også mærke din egen. Og det kan være skræmmende.

Det er godt at høre, at du har en kæreste, der er god til at lytte til dig. Og det er så godt, at du ikke cutter, men holder ud. Du har sikkert allerede opdaget, at hvis du får snakket med din kæreste om det, der brænder på, forsvinder trangen til at cutte. At dele tanker og følelser med andre, er nemlig vigtigt.

Du skal vide, at alle kommuner har tilbud til børn og unge, der har brug for hjælp. I nogle kommuner hedder det PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning). Alle kommuner har også en Anonym Ungerådgivning, som du kan tale med. Begge rådgivninger kan du finde på kommunens hjemmeside. Men du kan også gå til din lærer eller sundhedsplejersken på skolen og fortælle, hvordan du har det. Så kan de hjælpe dig med at finde den rette hjælp. Måske kunne det også være samtaler hos en psykolog?

Du skriver, at du ikke vil tale med dine forældre, fordi du er vred på dem, og de ikke har fortjent din fortrolighed. Måske skulle du lige overveje din beslutning igen. Det kunne nemlig godt være en hjælp for dig, hvis du lukkede lidt op også over for dine forældre. Så I kunne snakke om alt det, der brænder på for dig. Og de kunne give dig noget af den omsorg, du har brug for. Du kunne evt. skrive et brev til dem, der ligner det, du har skrevet til BørneTelefonen – eller vise dem dit brev hertil og mit svar.

Jeg synes, det lyder fint, at du skal på efterskole. Jeg tror, at afstanden til familien vil gøre dig godt. Jeg vil gætte på, at afstanden og alt det nye på skolen vil gøre livet nemmere for dig. Måske får du slet ikke brug for den tætte kontakt til din kæreste. Men for en sikkerheds skyld kunne du måske aftale med hende, at I skyper sammen, hvis det brænder på for dig. Så har du et sikkerhedsnet.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Hjælp

Angst, depression, syg?

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her