Hej pige på 16 år.
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver herind. Det lyder dejligt det, som du havde med en fyr for noget tid siden. Men puha, hvor må det ikke være rart, at have det sådan som du har det lige nu.
Jeg fornemmer, at du er rigtig bange for din fars reaktion. Her bliver jeg nysgerrig på om du ved, at din far bliver vred på dig over det? Har du mon oplevet noget med ham før, eller ved du, at han ikke synes, det er okay?
Jeg hører desværre, at nogle forældre laver strenge regler i forhold til, hvem deres børn vælger at have et forhold til. Forældre kan dog glemme, at deres børn har deres egne følelser og er selvstændige individer. For du har naturligvis også lov og ret til at have dine egne følelser.
Du skriver, at du overvejer at flytte hjemmefra, og at du ikke tror, at du så får lov til at komme tilbage igen. Det kan godt være, at det bliver nødvendigt for dig at finde et andet sted at bo. Hvis det skulle komme dertil, så har din kommune pligt til at hjælpe dig.
Det brev, du har skrevet viser, at du er en pige, som kan bede om hjælp. Og du skal vide, at du har ret til, at udtrykke din mening og fortælle dine forældre, hvad du synes. Derfor synes jeg, at det ville være en god ide at bede dine forældre om et møde, hvor I sammen kan tale om tingene. Hvis du synes, det ville være for svært at gøre alene, har du måske en god veninde eller en ven, som vil tage med for at støtte dig?
Du er en teenager der har mødt en sød fyr som du godt kunne lide, og det er helt okay. Det lyder som om, at din far kan blive meget vred, og det lyder som om, at han kan være meget skræmmende. Jeg kan godt forstå, at det gør dig bange.
I forhold til, at ringe til politiet, kan det være en mulighed, hvis din far har gjort eller gør dig ondt – enten ved at slå eller true dig. Og selvom du tror, at det måske vil gøre det hele værre, så er det vigtigt, at du tænker på dig selv i denne situation. Du har også mulighed for at ringe til kommunen og fortælle, hvad der foregår derhjemme. På din kommunes hjemmeside kan du finde telefonnummeret. Du kan ringe anonymt derind og få dem til at fortælle, hvordan de kan hjælpe dig. Men hvis de skal hjælpe dig, skal du på et tidspunkt fortælle dem, hvem du er.
Du kan også altid ringe anonymt til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for snakke eller brug for hjælp. Du kan også ringe til Børns Vilkår på 35555559 og bede om at tale med en bisidder. En bisidder er en voksen, der kan hjælpe dig med at fortælle dig, hvilke muligheder du har, hvis du for eksempel skal have hjælp gennem din kommune.
Jeg fornemmer tydeligt på dit brev, at du føler dig bange og ulykkelig. Når man har sådan nogle følelser og samtidig ikke ved, hvad man skal gøre, så kan tankerne om selvmord komme. De tanker kan være meget tunge at gå med alene. Derfor er det godt, at du har reageret på dine tanker og skrevet dit brev.
Det er vigtigt for mig, at fortælle dig, at der er mange mennesker, der gerne vil hjælpe dig. Med dit brev har du allerede taget et vigtigt skridt i retning af at få hjælp.
Du har også mulighed for at få støtte og vejledning fra Etnisk Ung. De taler med mange unge i situationer, der ligner din.
Jeg håber du kunne bruge mit svar.
De aller kærligste hilsener fra BørneTelefonen.
