Brev

Angst

Brevet er anonymiseret af brevkasseredaktionen

Hejsa. Jeg hedder M og er 13 år og går i 7 klasse.

Lige siden 4 klasse har jeg haft angst og har kæmpet rigtige meget med det. Ja der i 4 klasse begyndte min angst og det har virklige vært svært..

Da jeg gik i 6 klasse alså det var det værste år, jeg hade det så svært og så skidt. Men her i 7 klasse så begynder det bare og virke meget mærkeligt alså sådan mit hjerte begynder bare og slå og begynder og svede og bliver svimmel og ved ikke hvad jeg skal gør.

Mine venner ved godt af jeg har angst men ingen ved det med jeg få det så skidt.. jeg ved ikke hvad det er og hvordan jeg stopper det?

KH M

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M.

Mange tak for dit brev. Du skriver at du har angst, og at du her på det sidste har fået symptomer som hjertebanken, sved og svimmelhed. Det kan jeg godt forstå påvirker dig, og at det fylder rigtig meget hos dig.

Angst kan give psykiske og fysiske symptomer. Her kan nogle af de fysiske symptomer blandt andet godt kan være hjertebanken, sved og svimmelhed, som du oplever. Så det lyder til, at du oplever disse ting i sammenhæng med, når din angst opstår. Du kan læse mere om angst inde på Psykiatrifonden her, hvis du har lyst.

Du spørger, hvordan du kan stoppe det. Det er rigtig svært at svare på, da angst er forskelligt fra person til person, men der er en masse hjælp man kan få, som kan hjælpe én med at forstå og håndtere angsten.

Her er det blandt andet vigtigt at dele det med andre. Du er allerede vildt sej for at have delt det med dine venner! Så kan de måske også bedre forstå dig og dine behov, når du er åben omkring, hvordan du har det. Derudover kunne det være en god ide at snakke med lægen, da din læge vil kunne vejlede dig i retningen af hjælp, som fx en psykolog.

Derudover findes der nogle forskellige måder man kan give sig selv ro, når angsten opstår. Måske kunne det hjælpe dig at lave vejrtrækningsøvelser for at få ro på kroppen, eller måske kunne det hjælpe af skrive alle dine tanker og følelser ned. Noget som jeg hører hjælper mange andre børn og unge, når angsten opstår, er at dele sine følelser og tankemylder med en person man er tryg med. Og så måske få et dejligt langt kram.

På BørneTelefonens hjemmeside har vi en side omkring angst, hvor der er en masse råd og vejledning. Du kan finde den her.

Jeg håber at du kunne bruge mine råd, ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 116111, hvis du har brug for at snakke med én af vores rådgivere.

Jeg ønsker dig alt det bedste!

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat