Kære dreng på 15 år
Først og fremmest vil jeg sige, at det er modigt af dig at dele dine følelser og tanker. At starte på en efterskole er en stor omvæltning, og det er helt forståeligt, at man kan have brug for tid til at vænne sig til en ny dagligdag, nye mennesker og nye rutiner.
At føle sig bagud eller udenfor kan være en ensom oplevelse, men det betyder ikke, at du er det eneste, der har det sådan.
Jeg får lyst til at fortælle dig, hvor mange, der føler sig overvældet når de starter på efterskole. Hvert år på dette tidspunkt, der vælter det ind med breve som dit. Som dig, er er andre også hurtigt bekymrede for at komme bagud.
Tag den tid, du har brug for.
Jeg mærker tydeligt på dit brev, at du gennem dit liv har fået en god fornemmelse af dig selv og dine behov. Jeg får en fornemmelse af, at dine 5 skoleskift gør, at du er blevet god til at mærke efter.
Det lyder nemlig som om, at du allerede gør rigtig mange ting for at opbygge nye venskaber og oplevelser. Samtidig med at du prøver at passe godt på dig selv!
Det er vigtigt at huske, at vi alle er forskellige, og hvad der fungerer for én person, fungerer ikke nødvendigvis for en anden. At have brug for pusterum og tid for dig selv er helt naturligt for dig, især når du står over for så mange nye indtryk.
Det kræver meget at være på social. Derfor er pauser og pusterum vigtige. Der er intet forkert i at have behov for alenetid.
Jeg tror, at mange af de andre omkring dig også kan føle sig trætte, nervøse eller overstimulerede.
Selvom de måske ikke viser det. På samme måde som et damplokomotiv har brug for at køle ned, for ikke at overophede, så vil den intense sociale energi, du oplever nu, sandsynligvis aftage med tiden og andre vil have brug for alenetid – præcis som dig.
Men jeg bliver også bekymret for dig, når du beskriver de mange angstanfald.
Det er vigtigt, at du får de pusterum, du så fint beskriver et behov for.
Det er noget tid siden du skrev dit brev og derfor kan der også være sket meget efterfølgende. Men på trods af, at der er meget jeg ikke ved, så kommer jeg til at tænke, at pusterum måske bliver vigtigt ikke kun her i starten men også i løbet af året.
Pusterum kan se meget forskellige ud. For nogen er det at lægge sig ind på værelset og bare være sig selv. For andre kan det hjælpe at gå eller løbe en tur.
Det lyder som om, at det kan føles lidt svært at trække dig ind på dit værelse. Så måske du også kan tænke over om der er andre måder at give dig selv en pause, mens stemningen mest er til at være sammen.
Måske se en film med de andre, hvor du ikke skal sige så meget? Lægge dig ud på græsset med musik i ørene eller noget helt tredje?
Hvis du oplever, at du bliver ængstelig, er der nogle øvelser du kan prøve af. Dem finder du her.
Her kan du også finde andre råd til din angst.
Andre unge har fået hjælp til at holde pauser
Selvom du skriver, at det er svært for dig at tale med nogen om det, vil jeg alligevel gerne opmuntre dig til at dele dine følelser med nogen på skolen, hvad enten det er en lærer, en tutor eller en af dine klassekammerater.
Måske det vil være nemmest for dig at tale med en lærer i første omgang?
Rigtig ofte vil efterskolelærerne have haft mange elever før dig, der også har haft behov for ro og pauser. Derfor har de ofte nogle gode idéer til hvor og hvordan.Derfor er der også stor sandsynlighed for, at de vil kunne hjælpe dig med at finde løsninger, så du kan trives bedre.
Mon du har talt med andre om din angst før?
For nogle bliver angsten så stor og overvældende, at det kan være en god ide, at få professionel hjælp.
Du fortæller ikke så meget om din angstanfald og hvordan de er for dig, men mange angstanfald lyder invaliderende og derfor er det også rigtig vigtigt, at du får de pauser du har brug for.
Mon du har talt med dine forældre om dine angstanfald eller måske andre? Du skriver, at du er bange for de andres unges reaktion og jeg ved ikke om det er fordi du tidligere har mødt svære reaktioner.
Dog ved jeg, at du har ret til at blive behandlet med respekt, men også ret til at nogen passer godt på dig. Husk, at det er okay at bede om hjælp; det viser styrke og mod, ligesom du har vist ved at skrive dit brev til BørneTelefonen.
Derfor håber jeg også, at du vil række ud efter andre omkring dig, hvis det fortsat er svært for dig at få pauser og tid med dig selv.
Der er også den mulighed, at du ringer til din læge. Din læge kan nemlig tilbyde samtaler, ligesom han eller hun også kan henvise dig til en psykolog.
Dit brev til BørneTelefonen var dit første skridt.
Har du brug for at snakke med en voksen som dit næste skridt, men synes du måske, det er stadig er lidt grænseoverskridende at sidde ansigt til ansigt? Så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111 og snakke med en af vores dygtige vejledere.
Her er du anonym, og det kan måske hjælpe lidt på det. Eller måske har du lyst til at sms’e med os eller chatte med os online?
Nu ved jeg jo ikke, om du i skrivende stund har valgt at blive på din efterskole. Det håber jeg, du har, for måske betyder det, at der er blevet bedre plads til pusterum.
Uanset om du er på efterskolen eller ej, så tror jeg, det vil være vigtigt for dig, i første omgang at anerkende, at du har brug or pauser. Giv dig selv lov til at være med dig selv. Det er et behov, du deler med mange!
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.
Mange hilsner
BørneTelefonen
