Brev

Min far drikker for meget..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig,

Hvor er det bare godt, du har skrevet et brev til os, så jeg forhåbentligt kan hjælpe dig. Det lyder rigtigt ubehageligt for dig, at du skal gå og bekymre dig om din fars alkoholforbrug.

Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det og får ondt i maven. Det er helt naturligt at have sådan, som du har det.

Du skriver, at din far drikker rigtig meget i hverdag og det gør at hans humør skifter. Hans humør går fra at være glad og dansende til ikke at rejse sig op af sofaen. Jeg går ud fra, at du selv vurderer, det er for meget, eftersom du skriver et brev til os.

Det kan være rigtigt svært, som datter at vurdere, hvornår ens forælder drikker for meget. Særligt hvis det altid har været sådan, og det er hverdagen derhjemme.

Du fortæller, at din mor arbejder rigtig meget og derfor er sjældent derhjemme. Har du mon også talt med din mor om, hvordan du har det med det hele? Han har nemlig også et ansvar for, at hjælpe og støtte dig i sådan en situation.

Det er vigtigt, at det er trygt og rart, at være derhjemme – og det lyder det ikke som om, at det er lige nu. Jeg kan også høre, at det går ud over din hverdag i øvrigt. Og sådan skal det ikke være. Det er vigtigt, at der er nogen der hjælper dig med at tage ansvar for situationen – det skal du ikke stå alene med.

Du og din mor kan også få anonym rådgivning fra kommunen. Her kan I få noget rådgivning fra eksperter i hvad, I kan gøre for at hjælpe din far. Du kan faktisk også selv opsøge denne hjælp. Det gør du, blot ved at google din kommunes navn. Her vil der komme et telefonnummer frem, du kan ringe til, og så skal de nok hjælpe dig med at finde frem til, hvem du skal snakke med. Der er altid hjælp at hente.

Det er også en mulighed at google ‘anonym rådgivning for unge’ og din kommunes navn – så får du fat på din kommunes unge-rådgivning. De skal oplyse dig om, hvordan du får hjælp i din kommune. Jeg ved fra andre unge, at de kan være rigtigt gode at tale med.

Husk på, at din far og alkohol er to forskellige ting. Det kan være rigtigt svært at adskille, når du oplever din far fuld. Men det er alkoholen, der gør din far omtåget. Og du må aldrig tro, det er din skyld, din far drikker.

Har du behov for konkrete forslag til, hvordan du kan tage fat på den svære samtale med din far, kan du kontakte TUBA eller Hope Ung. De har stor erfaring med at tale med unge, der er ramt af udfordringer med alkohol i hjemmet. De vil kunne hjælpe dig. Her vil du også kunne læse breve og fortællinger fra andre unge, der oplever det samme som dig.

Her tror jeg, at du kan få den hjælp, du har brug for. Du kan også læse mere på vores hjemmeside her: https://bornetelefonen.dk/tema/alkohol-familien

Skulle du generelt bare have brug for at tale med nogen, som ikke er familie, så kan du til enhver tid ringe eller skrive anonymt til BørneTelefonen. Din mor kan også ringe til vores ForældreTelefon, hvor han kan få en anonym snak og gode råd.

Vi vil også kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du skal få talt med nogen om det, hvis du har brug for hjælp til det. Vi er der for dig!

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat