Kære pige på 14 år.
Mange tak for dit brev! Hvor er det godt, at du skriver herind. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært, når man gerne vil drikke alkohol med sine venner, men man ikke helt ved, hvad ens forældre siger til det.
Jeg kan godt forstå, at du synes, at det kan være svært at spørge dine forældre. Jeg skriver med flere unge på din alder, som gerne vil drikke alkohol med sine venner. De ved heller ikke, hvad de skal gøre i forhold til deres forældre. Nogen af dem er bange for at få et nej, og hvad skal de så gøre? Måske du kender til den følelse?
Du skriver, at du har været til konfirmation, hvor du har fået tilladelse til at drikke alkohol. Jeg tænker, at det er tilladelse fra dine forældre? Hvis det er fra dine forældre, så tænker jeg, at dine forældre måske ikke er helt afvisende for, at du drikker alkohol. Jeg ved det selvfølgelig ikke, men det viser i hvert fald, at de har givet dig lov til at smage. Jeg skriver dette til dig, da det måske kan give dig lidt ro i forhold til at skulle spørge dem.
Jeg tror på, at du er en pige, som er fornuftig. Eftersom du ikke ved, om du skal spørge dem eller ej, så viser det, at du måske heller ikke har lyst til at drikke uden, at de ved det. Måske du selv har den følelse? Det er en rigtig god styrke at tænke over, hvad man gør. Så får man forhåbentlig ikke gjort noget, som man vil fortryde bagefter.
Jeg kan godt forstå, hvis det er sjovt og spændende at drikke alkohol med dine venner. Du tænker over, at din storebror på 18 år ikke drikker alkohol, men at du gerne vil. Det er meget forskelligt, hvornår man får lyst til at prøve at drikke. Du skal vide, at det ikke er unormalt hverken at være din storebror eller dig. Der er ikke nogen bestemt alder for, hvornår man har lyst at drikke alkohol og skal begynde.
Jeg tænker, at det kunne være en god idé at snakke med dine forældre om det. Så ved de, hvorfor man ringer, hvis man nu skulle få det dårligt. Vil det ikke være meget rart? Du kan måske fortælle dem, at du gerne vil drikke alkohol med dine venner. Du kan foreslå dem, at I kan lave en aftale om hvor meget, du må drikke. Måske de vil gå med til det, hvis de får at set hvor meget, som du tager med. Det kan måske give en ro hos dine forældre? Man skal være 16 år for at købe alkohol op til 16,5 procent og over 18 år, hvis man skal købe alkohol fra 16,5 procent og derover. Derfor må du ikke selv købe det. Derfor kunne det være en god idé at have dine forældre med. Så kan I sammen finde ud af, hvad du skal købe og have med.
Hvis du oplever, at det kan være svært at skulle sige det til dem. Så kunne du for eksempelvis vise dem det her brev, som du har skrevet til BørneTelefonen. Det kan nogen gange være nemmere at fortælle noget på skrift end at skulle sige det i virkeligheden. Du må også meget gerne vise dem det her svar. Jeg har skrevet med flere unge, som syntes, at det var rart at vise det brev, som de havde skrevet.
Jeg kan godt forstå, at du det er spændende at skulle drikke med sine venner. Men du skal have dig selv med. Hvis du føler, at det bedst at snakke med dine forældre om det, så er jeg sikker på, at du kan tage modet til at spørge dem. Det er allerede flot, at du har skrevet herind. Det viser, at du har gjort dig tanker i forhold til at drikke alkohol. Jeg håber, at dine forældre og dig finder en god aftale, så du kan være sammen med dine venner og prøve at drikke lidt alkohol med dem.
Hvis du har andre spørgsmål, eller har brug for at snakke med en, så er du velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen