Er jeg anderledes

Er jeg anderledes?

Jeg er 16 år, og jeg føler mig anderledes end mine venner.

Jeg har aldrig rigtig turdet sige det højt, men jeg tror, jeg er homoseksuel.

Jeg har følelser for en af mine bedste venner,

og det gør det hele endnu sværere, fordi jeg ikke ved, om han føler det samme.

Nogle gange føles det som om, jeg bare skal lade som ingenting for ikke at ødelægge vores venskab.

Jeg tænker også meget over, hvordan min familie og mine venner ville reagere, hvis jeg sprang ud.

Hvad nu hvis de ser anderledes på mig bagefter?

Jeg ved godt, at samfundet er blevet mere åbent,

men man hører stadig folk bruge “bøsse” som noget negativt, og det gør mig usikker.

Det er svært at være ung, fordi man prøver at finde ud af, hvem man er,

samtidig med at man er bange for ikke at passe ind.

Jeg vil bare gerne kunne være mig selv uden at føle, at jeg skal skjule noget hele tiden.

Dreng, 16 år

Hej.
Forstår godt du kan være usikker i din alder.
Jeg er selv homoseksuel og jeg sprang selv lidt sent ud. I mine barne og ungdomsår kiggede og interessedere mig for andre unge fyre men snakkede ikke højt om det. Jeg valgte så at springe ud og fortalte min familie om det. Alle tog det pænt og accepterede, for som de sagde er det jo mit valg og liv. Min mor forstod så bedre at jeg aldrig kom med pigekærester. Derefter valgte jeg at dele det på min facebook profil og fik sindsygt mange positive kommentarer og ingen negative. Der var kun en som slettede mig (som var meget troende). Jeg har fortrudt jeg ikke gjorde det før. Dette blot min oplevelse.

  • Anonym

Ikke to mennesker er ens, så alle er en smule anderledes, og det er også helt okay. Jeg ved ikke om du er homoseksuel, biseksuel eller måske bare nysgerrig. Du skriver også selv, at du TROR du er homoseksuel, men kunne også være du bare KUN var forelsket i din ven, at det ikke er kønnet, men personligheden du er faldet for. Seksualitet er en til tider besværlig ting, og kan være en smule flydende.

Jeg ved ikke hvor du bor, men det er ofte nemmere at springe ud i større byer, hvor man kan mødes med folk på ens egen alder hos LGBT Ungdom/AURA, for at se om man hører til i miljøet.

Jeg ved i hvert fald fra at have talt med “ældre” homo’er, at de ofte fortryder at de ikke sprang ud som teenagere, selvom de godt ved, at de ville være blevet mobbet, så er de også sikre på, at de kunne have oplevet de ting som mange heteroseksuelle teens oplever, som første kys, første romance, at holde hånd, måske i det skjulte…

Hvis du kender Filmstriben, så lån filmen “Unge Hjerter”.

  • Ung17, Dreng, 17 år

Jeg kan 100 % forstå dig, jeg havde det på samme måde inden jeg sprang ud.
Mit råd er nok at du kan prøve at snakke med dem og det at være homoseksuel. Der kan du fornemme om det er noget du kan sige til dem, jeg tror at de vil være sød og rar ved dig. Det kan ogs være at har haft det på fornemmelsen, mine venner vise det lwk for jeg selv viste det.
Held og lykke

  • 🏳‍🌈🌈, Pige, 14 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Grafik af to chatbeskeder med regnbuehjerter i

få flere gode råd og viden om seksuel orientering

Er jeg homoseksuel? biseksuel? Aseksuel? Og hvornår er man overhoved sikker? Det er spørgsmål, som vi oplever, fylder meget på BørneTelefonen. 

Der findes ikke noget rigtigt eller forkert svar. Det kan være meget forskelligt, hvordan man mærker sin seksuelle orientering. Nogle oplever også, at deres seksualitet ændrer sig flere gange i livet. Det handler om, hvad du føler dig tryg og godt tilpas med.  

Her kan du teste din viden om seksuelle orienteringer, få andre børn og unges gode råd til at springe ud, og få hjælp til hvordan du kan blive mere tryg ved din seksualitet 

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat