Brev

Skal jeg skifte skole?????

Læs hele brevet
Svar fra andre

Børn

Hej pige på 12 år.

Det lyder ikke til at du har det særlig godt i din klasse og det er jeg meget ked af at høre.
Jeg står faktisk også selv lidt i samme situation lige nu.

Jeg synes det er rigtig sejt at du står ved at du ikke vil ændre dig for de andres skyld, det har du helt ret i at du ikke skal!
Jeg forstår udmærket at det kan være meget frustrerende at føle at folk ikke kan lide dig, når du bare prøver at være dig selv. Selvom det kan være svært så husk på at det IKKE er dig der er noget galt med, du er perfekt som du er!

Jeg vil anbefale at du prøver at snakke med nogle om det.
Du skriver at du ikke har lyst til at miste dine venner hvis du flytter skole, så det virker til at der er nogle i din klasse som du har det okay med. Måske det ville være en ide at snakke med dem omkring det? Jeg tror du vil få det bedre af at få snakket med nogle omkring det, så du ikke går alene med det.
Det kan være at dine venner også har lagt mærke til at de andre ikke behandler dig særlig godt. Måske kan de hjælpe dig med at snakke med læreren om det?

Jeg tænker også at det er en rigtig god ide at prøve at snakke med din lærer om hvordan du har det. Det er slet ikke i orden at de andre siger grimme ting til dig! Det er din lærers ansvar at du har det godt i klassen. Det kan være at din lærer måske kan tage en snak med klassen om det? Jeg er i hvert fald sikker på at din lærer meget gerne vil hjælpe dig hvis du fortæller hvordan du har det.

Hvis du har det så skidt i klassen at du overvejer at skifte skole, synes jeg bestemt ikke at du skal lade det være og vente 3 år.
Hvis du allerede har nogle venner i klassen tænker jeg at det er et forsøg værd at snakke med læreren eller dine forældre og se om i kan få gjort noget ved det.

Hvis det viser sig at den eneste løsning er at skifte skole, synes jeg at du skal gøre det. Det kan jo være at det hjælper? Jeg kender mange der har skiftet skole og de har alle fået det meget bedre på den nye skole.

Jeg sender dig en masse held og lykke, og krydser fingre for at du får det bedre❤

  • Anonym, Pige, 15 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat