jeg kan ikke holde mig selv ud

Kære dreng 13 år

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt at du skriver herind. Det er rigtigt, at der er mange teenagere der har problemer med selvværdet, men derfor er det jo stadigvæk et problem der skal tages alvorligt. Det lyder i hvert fald til at du går med nogle tanker og følelser, som gør dig både ked af det og forvirret. Jeg vil se om jeg kan give dig nogle gode råd til, hvad du kan prøve at gøre for at få det bedre.

Når man har lavt selvværd, så drejer det sig om, at man tænker og måske siger en masse dårlige ting om sig selv, f.eks. at man er forkert eller at man ikke er pæn. Alle tænker negative tanker om sig selv engang imellem, men hvis man har et lavt selvværd kommer man nemt til at kredse meget om de negative tanker og det kan føles næsten umuligt at få øje på alt det gode som man er. Det kan være lidt ligesom en rigtig dårlig vane, som kan være besværlig at komme af med. Noget af det man selv kan gøre, er at øve sig i at give meget mere opmærksomhed til de gode ting ved én selv, i stedet for det man synes er negativt. En god måde at gøre det på, er f.eks. ved at skrive tre gode ting ned om sig selv hver aften inden man går i seng. Det kan være gode ting du har gjort i løbet af dagen, styrker du har eller ting du synes er positive ved dig selv. F.eks. ”Jeg er en god søn, fordi jeg hjalp min mor med aftensmaden”, ”Jeg er god til at hjælpe andre, der har brug for det”, ”Jeg er en god klassekammerat og har mange venner i min klasse”. Du kan også skrive ned, når nogen roser dig eller giver dig en kompliment. Det kan godt være lidt svært i starten og det kan virke lidt ”kunstigt”, men det bliver meget nemmere når man er kommet godt ind i det. Og hvis du gør det længe nok, så er jeg sikker på at du også vil opleve at du kommer til at tænke meget mere positivt om dig selv.

Du skriver, at du tidligere ikke har haft det så godt i skolen og at det har påvirket dine tanker om, hvad du er god til eller hvordan du ser ud. Det lyder til at disse gamle oplevelser har sat spor i dig, som du stadig tumler med. Jeg bliver nysgerrig på, om du mon har snakket med nogen om den tid i dit liv? Måske en lærer eller en af dine forældre eller en anden voksen du er tryg ved? Grunden til jeg spørger er fordi jeg tror, at det at snakke med nogen ville kunne hjælpe dig med at bearbejde den tid i dit liv. Hvis du synes det lyder som en god idé at snakke med en voksen, kan du måske også fortælle om dine følelser og tanker omkring dig selv nu. Det kan nogen gange hjælpe at få andres syn på én - de kan sikkert bidrage med en masse positive ting om dig, som du måske ikke selv kan se?

Når jeg læser dit brev, så synes jeg virkelig at du har mange styrker. Bare det at du vælger at kontakte BørneTelefonen når du har et problem, viser at du handler når der er noget i vejen. Det er altså sejt. Derudover er du jo en mega god ven og klassekammerat, når du hjælper dem der kan have svært ved at komme ind i fællesskabet. Det kræver både at man er modig og at man kan sætte sig i andres sted. Det kan du godt være rigtig stolt af. Du oplever måske også, at det ikke er alle der vil hjælpe i sådan en situation. Du må også have kæmpet meget, hvis du tidligere har været udenfor i skolen, men nu er en af de meget populære. Det er virkelig godt gået. Alle de styrker som jeg kan se, bare ved at læse dit brev, gør også at jeg tror på, at du godt kan tage kampen op og forhåbentlig få det meget bedre med dig selv.

Venlig hilsen

BørneTelefonen