for stor penis?
BREV
hejsa 😉
jeg er en pige på 15 år og har en rigtig dejlig kæreste på samme alder.
Vi har snakket om at have samleje, og vil begge meget gerne, men alligevel føler jeg mig lidt skræmt, fordi han i en af vores samtaler nævnte at han har en ret stor penis.
jeg spurgte ham hvad en ret stor penis er, og han svarede at den er 24 cm.
jeg har læst lidt på nettet og kvinder skriver at de får ondt af en penis på helt ned til 19 cm.
Mit spørgsmål er om jeg skal være bange for at have samleje med ham, og om det virkelig er “for stort”? Jeg har lidt en forståelse af at det afhænger af personen, men ved det ikke.
hvis det er sagen at den er meget større end almindeligheden, har i så nogle tips til at gøre det mere behageligt?
på forhånd tak 😉
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære 15-årige pige,
Tak for dit brev. Hvor er det godt at høre, at du har en dejlig kæreste.
Mange fuldvoksne drenge og mænd ligger på omkring en 14-16 cm i penisstørrelse, så hvis din kærestes penis er 24 cm, så er den bestemt større end gennemsnittets. Det betyder ikke, at du skal være bange for at have sex med ham, men det betyder, at I skal være mere påpasselige, når I har det.
Skeden er utrolig fleksibel (der skal jo kunne komme et spædbarn ud af den), og den udvider sig faktisk også i omkreds og længde, når pigen bliver liderlig. Det er derfor vigtigt at give sig god tid til forspil, så du bliver tilstrækkeligt ophidset. Der er også godt at være opmærksom på, hvilke forskellige stillinger der føles godt. Det kunne f.eks. være, hvor du er oven på din kæreste, så du kan bestemme tempoet og hurtigt reagere, hvis det nu gør ondt. I må prøve jer stille og roligt frem og finde ud af, hvad der fungerer for jer.
Jeg tænker også, at du skal snakke med dine kæreste om dine bekymringer og måske vise ham dit brev og mit svar? Det er i hvert fald vigtigt, at han forstår, at han skal være opmærksom på at være forsigtig, og at det ikke gør ondt på dig. Hvis I snakker sammen om jeres forventninger og måske også bekymringer, så hjælper det måske også lidt på nervøsiteten.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
Se videoer om sex, seksualitet og krop