Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Trist for tiden

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år
Mange tak for dit brev! De tanker, du har om livet, fremtiden og din usikkerhed, er helt normale for unge piger på din alder. Mange voksne kvinder har været de tanker og følelser igennem, som du beskriver. Det er naturligt at føle sig usikker, når noget forandrer sig i omgivelserne. Især hvis man går og føler sig usikker på sig selv. Og det er der altså rigtig mange unge, der gør.

Man kan selvfølgelig ikke helt slippe for at være usikker på sig selv i forskellige situationer, når man bliver voksen, men følelsen af usikkerhed vil komme til at fylde meget mindre med tiden. Det lover jeg dig. Du skal derfor ikke er være bange for, om du får en kæreste. Det kan du tro, at du gør.
Og du bliver også med tiden bedre til at takle din usikkerhed, så du ved, hvad du skal gøre, når du føler sig usikker. 

Når man har det sådan som dig, så kan man godt få følelsen af at være ganske lille og gennemsigtig. Så kan få den tanke, at andre kan se, hvad man tænker og føler. Og det kan gøre én bange og endnu mere usikker. Det er helt normalt og lyder på ingen måde latterligt.

Ofte vil man helst holde sin usikkerhed for sig selv, så andre ikke kan se, at man er sårbar, men det er ikke altid nemt at skjule sine følelser, fordi de ofte kan ses i ens kropssprog. Bl.a. hvis man kigger ned og har svært ved at holde øjenkontakt. Når andre kan se disse ting, så kan det føles som om, at de kan læse ens tanker. Men måske er det bare fordi, de kender følelsen fra dem selv og derved nemt kan genkende den hos dig. Husk på, at selv dem, du oplever som selvsikre, har masser af tidspunkter, hvor de føler sig generte og usikre. Det gør alle mennesker.

Når man har det som dig, så er det en rigtig god idé at tale med nogen om det, så det ikke kommer til at fylde alt for meget.
Hvis du går og har en følelse af, at andre kan læse dine tanker, så kan jeg forestille mig, at det må være rigtig svært at slappe af. Og hvis man ikke kan slappe af, kan det blive svært at få styr på både tanker og følelser. På den måde kan man komme til at hidse en stemning op hos sig selv, der kan blive svær at styre.

Jeg vil foreslå dig, at du taler med dine forældre om det, og med dine to gode veninder. De kender dig, og vil måske kunne støtte dig, når du får det skidt. 
Der er intet galt i at føle sig usikker. Og de fleste mennesker vil rigtig gerne hjælpe, når nogen har det skidt. Og det lyder til, at du har et godt bagland, så mon ikke du kan hente hjælp der?
Det vil også hjælpe på din indadvendthed at få sat ord på det. Og det er noget, man skal øve sig på. Det er ikke altid lige nemt. Men med tiden kan man sagtens blive god til det.

Du kan også kontakte BørneTelefonen. Vi vil altid gerne lytte og snakke med dig. Det er gratis at ringe/skrive, og du er helt anonym.

En sidste ting, du også kunne gøre, er at skrive. Nogle gange, når man har en masse forvirrede tanker og følelser, så bliver det hele så rodet i hovedet. Men hvis man skriver noget af det ned, så kan man nemmere se det hele ude fra, og så bliver det ofte meget nemmere at holde styr på det hele. Det bliver nemmere at slappe af. 

Mange kærlige hilsener
BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat