Lidt for liderlig
BREV
Hej BB.
Jeg er en pige på 15 år som ligger inde med verdens dejligste kæreste. Vi har været sammen i 2måneder, og vi har det rigtig godt sammen. Men det ligger sårn at før jeg fandt mig en kæreste havde jeg en del bollevenner og gik til fester for at finde en engangs knald, men til sidst kunne jeg ikk helt styre det og var stortset ligeglad med hvem det var jeg endte sammen med.
Min sidste bolleven jeg havde før jeg fik min over dejlige kæreste, bliver ved med at skrive til mig at jeg skal være ”sammen” med ham igen, men det vil jeg self ikk mere… En dag da jeg var over hos min kæreste lånte jeg han computer og loggede på skype hvor han så skrev det igen, men der sad min kæreste så ved siden af mig og læste hvad han skræv. og det går ham meget på at han skriver sårn til mig.
Har snakket med ham om at det er fortid og at jeg kun vil have ham, men han er begyndt at tvivle på det og vi har allerrede haft en del diskutioner om det, men det vil ikk være det jeg mister ham på.. Så jeg ved ikk helt hvad jeg skal stille op, elsker jo min kæreste over alt på jorden.;(
Et andet problem er at jeg stortset altid er pishamrende liderlig og evig ”våd” når jeg er sammen med ham, og det er nok pga min fortid med andre drenge, men altså derfor tvivler mig kæreste igen på at jeg kan være ham tro. da han også tror jeg er så liderlig når jeg er alene, men det er jeg ikk og ornanere faktisk næsten aldrig.
undskyld vis mit brev er lidt rodet, men jeg er lidt af et ”rodehovede”’
Knusser
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære du
Tak for dit brev. Du skriver, at du har haft en del forskellige bollevenner, men at du, efter du har mødt din kæreste er stoppet med det. Det lyder som om du har fundet ro i kærligheden sammen med din kæreste og nu er bange for at miste ham på grund af din fortid. Det kan jeg godt forstå, du ikke ønsker skal ske.
At være forelsket er en rigtig dejlig følelse, men der følger desværre ofte en følelse af angst for at miste med, og jeg tænker det er den følelse, I begge er fyldt af lige nu?
Den tillid, der er på spil imellem din kæreste og dig, efter at han har set, at en af dine tidligere bollevenner har skrevet til dig, kræver måske mere tid for din kæreste at oparbejde igen, fordi du betyder noget for ham, og han ikke har lyst til at dele dig med andre. Hvordan tænker du mon om det?
Du skriver også, at du er liderlig og våd, når du er sammen med din kæreste, og at han, efter han har set din gamle bollevens besked, tolker det som at du har lyst altid, også når du ikke er sammen med ham. Jeg synes, det er rigtig fint, at du taler med din kæreste om, at din fortid er parkeret, og din kæreste er årsag til dette. At det, du føler for ham, er specielt, at det er ham der skaber denne lyst i dig, og at denne lyst kun er til ham. Du kan ikke tvinge din kærestes tanker væk, men du kan fastholde, at du mener, at du kun vil være sammen med ham nu, og du kan måske også overveje, om du har lyst til at dele de svar med ham, som du giver din gamle bolleven, når han skriver til dig?
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget godt, og du er også altid velkommen til at skrive og tale med en rådgiver på BørneChatten eller ringe til BørneTelefonen på 116 111.
De bedste ønsker til dig fra BørneBrevkassen
Se videoer om sex, seksualitet og krop