Syg?
BREV
Hej,
Jeg har i et par år kæmpet med en spiseforstyrrelse og recovery fra en spiseforstyrrelse. Jeg føler aldrig, at jeg blev “rask” igen efter den, og derfor har jeg stadig tankerne, selvom jeg ikke længere ser syg ud. Det er begyndt at fylde rigtig meget igen, og jeg kan ikke helt finde ud af hvorfor.
Jeg er lidt af en kontrolfreak. Jeg har altid styr på mine ting og kan ikke holde ud, hvis mit værelse er rodet. Jeg er derfor begyndt at tænke på, om jeg måske kunne have andre diagnoser.
Jeg har meget de her tanker om, at alting skal være rent, og jeg har nogle mærkelige regler, f.eks. omkring mit skrivebord. Der må ikke ligge noget midt på bordet. Hvis der skal ligge noget, skal det være ude i siderne. Hvis der er noget i mine skuffer, som ligger mærkeligt eller fylder for meget, vil jeg hellere bare smide det ud, hvis jeg ikke lige kan overskue det.
Der må heller ikke ligge tøj på mit gulv eller på mit bord. Der var en aften, hvor der lå lidt forskellige ting og fyldte hele mit bord. Jeg kunne ikke koncentrere mig om andet, og derfor var jeg nødt til at rydde op og tørre mit bord af klokken 1 om natten. Tanken om, at mit bord rodede, gav mig hjertebanken og en angstagtig følelse.
Jeg tænker meget, at jeg sikkert bare er virkelig perfektionistisk, og at der ikke er noget galt i at have et rent værelse. Men jeg kommer også til at tænke på, at spiseforstyrrelser ofte handler meget om kontrol, og at det at rydde op for mig er en måde at bevare kontrollen på.
Jeg tager også billeder af mig selv i tætsiddende tøj som en måde at kontrollere og holde øje med, at jeg ikke bliver for tyk. Især på det sidste er jeg også virkelig begyndt at tænke på bakterier og på, hvor ulækre nogle ting er, især hvis mange har rørt ved dem.
Jeg ved det ikke. Jeg er meget forvirret lige nu.
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære pige på 16 år
Du skriver, at spiseforstyrrelsen er begyndt at fylde meget igen. Og at du ikke ved hvorfor. Du beskriver dig selv som ”lidt af en kontrolfreak” og fortæller, at du er begyndt at tænke, om du kunne have andre diagnoser.
Det er stærkt, at du har skrevet ind om dine tanker og bekymringer. Det lyder til, at du gør dig mange refleksioner om, hvordan du har det – og hvorfor du mon har det sådan. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.
Du oplever, at spiseforstyrrelsen fylder meget igen
Du fortæller, at du i nogle år har kæmpet med en spiseforstyrrelse – og selvom du ikke længere ser syg ud, så fylder spiseforstyrrelsen stadig for dig. Du skriver, at spiseforstyrrelsen ”er begyndt at fylde rigtig meget igen” – og du ved ikke, hvorfor den er det.
Jeg kan sagtens forstå, at du tænker over, at spiseforstyrrelsen er begyndt at fylde meget igen. Og selvom du ikke længere ”ser syg ud”, kan spiseforstyrrelsen jo sagtens fylde rigtig meget for dig. For hvordan man ser ud, siger nemlig ikke nødvendigvis noget om, hvor svært man har det – eller hvor meget spiseforstyrrelsen fylder i hverdagen.
Hvorfor fylder spiseforstyrrelsen igen?
Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du gør dig mange tanker om, hvorfor spiseforstyrrelsen er begyndt at fylde meget igen. Det synes jeg giver rigtig god mening. For det kan være svært at sætte en finger på, hvorfor man egentlig har det, som man har det.
Samtidig skriver du, at ”spiseforstyrrelse ofte handler meget om kontrol”. Du nævner andre ting, som fx behov for at rydde op, gøre rent, undgå bakterier – og at du har nogle bestemte regler. Og du forbinder de her ting med at være ”lidt af en kontrolfreak” – og er begyndt at tænke på, om du kunne have andre diagnoser.
Fordi jeg kun har dit brev og ikke er læge, kan jeg ikke pege præcis på, hvad der er på spil for dig. Årsagen til spiseforstyrrelse eller behov for kontrol kan skyldes forskellige ting.
For nogle er det sådan, at spiseforstyrrelsen eller behovet for kontrol kan være en måde at skabe ro eller holde svære tanker og følelser lidt på afstand. Nogle oplever, at behovet for kontrol kan blive større i perioder med mere uro eller mange tanker.
Det at have kontrol over noget kan altså for nogen være en måde at håndtere de svære tanker eller følelser på.
For andre kan spiseforstyrrelsen og behovet for kontrol hænge sammen med nogle andre ting. Der kan altså være mange forskellige grunde til, at du oplever, at spiseforstyrrelsen fylder mere igen. Det er derfor også vigtigt for mig at sige, at det heller ikke er noget, du selv skal finde ud af eller stå alene med.
Er der nogen der ved, hvordan du har det?
Jeg kommer derfor til at tænke på, om der mon er nogen omkring dig, der ved, hvordan du har det? Du har nemlig ret til at få støtte og hjælp til at få det bedre.
Det kan være, at du allerede har fortalt nogen omkring dig, hvordan du har det. Men hvis du går alene med de tanker og bekymringer, du beskriver i brevet, er det vigtigt, du deler det med en voksen, du stoler på og har tillid til.
Det er det fordi, at svære tanker og bekymringer kan vokse sig endnu større indeni, når man går alene med dem.
Det kan være hvilken som helst voksen, du deler det med. Det vigtigste er, at det er en person du stoler på. Det kan fx være en forælder, en lærer, et andet familiemedlem eller en vens mor.
Faktisk har du ret til at blive hørt og til at blive taget alvorligt. Og de voksne omkring dig har et ansvar for at hjælpe dig, når noget er svært. Samtidig kan det være svært for dem at vide, hvordan de bedst kan hjælpe, hvis de ikke ved, hvordan du egentlig har det.
At sige højt, hvordan du har det, kan derfor være et vigtigt første skridt på vejen til at få det bedre. Også selvom det kan føles svært eller sårbart.
Råd til hvordan man kan fortælle noget svært
Måske du kan genkende, at det nogle gange kan være svært at fortælle andre, når noget er svært indeni?
Vi ved fra andre børn og unge, der kontakter BørneTelefonen, at det kan være svært at fortælle, hvordan man har det ansigt til ansigt. Og at det for nogen kan være en hjælp fx at skrive et brev i stedet. Det kan nemlig være en god måde at sikre, at man får sagt det, man gerne vil.
Du kan læse mere om, hvordan man kan skrive et brev og få andre råd til, hvordan man kan fortælle noget svært her.
Andre der kan hjælpe
Måske du allerede kender Somenta? Det er ligesom BørneTelefonen en gratis og anonym telefonrådgivning – men på Somenta har rådgiverne en særlig erfaring og viden med spiseforstyrrelser. Hvis du har lyst til at læse mere om, hvad Somenta er, kan du læse mere her
Jeg tænker også, at det kan være en god idé at tale med din læge om, hvordan du har det. For lægen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken støtte og hjælp, der er den rette for dig.
Det foreslår jeg også, fordi du skriver, at du er ”meget forvirret lige nu” og gør dig mange tanker og bekymringer om, hvad der egentlig er på spil – om du ”bare er virkelig perfektionistisk” eller om der er andre grunde til, at du har det, som du beskriver.
Jeg tænker derfor, at det kan være en hjælp at tale med en læge. Så du kan få hjælp til at forstå, hvad du oplever – og få hjælp til hvilken støtte og hjælp, der passer bedst.
I Danmark har man faktisk ret til at få hjælp, når man på den ene eller anden måde ikke har det godt. Det betyder, at man ikke kun har krav på at få hjælp, når man har brækket noget, eller når der er noget andet galt med kroppen. Man har også ret til hjælp, når noget indeni er svært.
Du kan altid kontakte BørneTelefonen
Du har vist et stort mod ved at skrive herind om, hvordan du har det. Det synes jeg, er virkelig sejt. Og det fortæller, at der er noget indeni dig, der gerne vil have det bedre. Måske du kan bruge dét mod til at tage det næste skridt?
Det kan være, at der er noget i mit brev, der har været hjælpsomt for dig. Men hvis du sidder med en følelse af, at du ikke har fået den hjælp, du faktisk havde brug for, skal du vide, at du altid kan kontakte BørneTelefonen. Enten ved at skrive ind eller ringe på nummeret 116111.
Vi har åbent hele døgnet – og er altid klar på at lytte.
De bedste hilsener
BørneTelefonen