Min hverdag hænger ikke sammen – ADHD?

Hej derude

Jeg har i noget tid nu overvejet om jeg har adhd. Ikke nødvendigvis adhd faktisk, mere bare et eller andet.
Det der fylder mest for mig er nok det at alle opgaver virker enorme. Som at gøre rent eller bare at ligge mig make up på plads. Jeg har hørt at det kan være et tegn på adhd. Jeg har også set mange andre tegn i mig selv som dagdrømmeri, uro, glemsomhed og meget andet.
Det er noget der fylder utrolig meget for mig. Det har også været en del af grunden til at jeg er droppet ud af gymnasiet. Alle mine afleveringer og lektier var umulige. Ikke svære, men umulige. Jeg lavede dem altid sidste sekund og det stressede mig.
Jeg er bare bange for at gøre noget ved det. Der har været meget med det der med at der bliver overdiagnosticeret og jeg er bare bange for at presse mig på i systemet.
Så er jeg også bange for at sige det til mine forældre, for hvad nu hvis jeg faktisk ikke har en diagnose?

Pige, 16 år

Kære pige på 16 år

Mange tak for at dele dine tanker og følelser med BørneTelefonen! Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig. Det lyder lidt til, at du føler dig lidt alene i det hele lige nu – så jeg vil starte med at sende dig et virtuelt kram!

Du skriver i dit brev, at du har en mistanke om du har ADHD eller en anden form for diagnose – er det mon rigtig forstået? Jeg kan forstå, at du kan føle dig overvældet af forskellige opgaver som rengøring, oprydning etc. Derudover har du taget dig selv lidt i dagdrømmeri, uro og glemsomhed blandt andet.

Det må være rigtig svært for dig at have det sådan. Jeg kan læse i dit brev også, at du har droppet ud af gymnasiet, fordi der er noget, som fylder meget for dig. Du skriver, at dine afleveringer og lektier var umulige, og du faktisk altid lavede dem i sidste sekund. Det tænker jeg må være stressende for de fleste at aflevere i sidste øjeblik – men der jo nogle, der bare altid aflever i sidste sekund. De arbejder bare bedst under pres, måske du også arbejder bedst sådan? Hvad tænker du mon om det?

Jeg kan læse ud fra dit brev, at du er en meget reflekterende ung kvinde, hvilket jeg kun kan beundre. Det virker til, at du allerede har gjort dig en masse tanker omkring det hele, og jeg kan virkelig godt forstå din frygt for at blive overdiagnosticeret. Det kan være svært at skelne imellem, hvad der er normalt og ikke-normalt. Og nogle gange kan man blive så presset i livet, at man tænker måske, at man har en diagnose.

I det næste afsnit vil jeg rigtig gerne fortælle mere om begrebet diagnoser og ADHD.

Hvad er en diagnose? ADHD?

Det er kun læger og psykologer, som kan stille en ADHD diagnose, og det at få en diagnose kan være vejen til at forstå sig selv bedre. En diagnose består med andre ord af forskellige symptomer, som tilsammen kaldes et bestemt navn – fx ADHD. Nogle symptomer kan passe på mange diagnoser. Og man kan også godt have symptomer uden at have en diagnose. Du kan faktisk læse meget mere om diagnoser via det her link Diagnoser. Måske kan du kigge på det med dine forældre?

ADHD defineres som en dysfunktion i hjernen, hvor biologiske, miljømæssige og arvelige faktorer spiller en rolle. Der er forskellige behandlingsmuligheder, men forskningen viser faktisk at samtaleterapi med for eksempel en psykolog er meget effektivt. Der er rigtig mange børn og unge, som skriver til BørneTelefonen med spørgsmål til ADHD af mange forskellige årsager. Jeg vil anbefale dig at evt. kontakte en rådgiver på Psykiatrifonden som kan fortælle mere om ADHD. De har daglig kontakt med mange unge, som har en form for psykisk diagnose eller bare har spørgsmål. Du kan klikke dig ind på det her link Psykiatrifonden.

Gode råd til kære dig

Jeg kan forestille mig, at det ville være rigtig godt, hvis du fik talt med en voksen omkring dine tanker – det kan jo bare være dine forældre eller skolens sundhedsplejerske? Måske er det lidt svært for dig at tale om det. Så du kan jo starte med at vise det her brevsvar til dine forældre. Her på BørneTelefonen har vi også en side om at fortælle noget svært. Der kan du få gode råd til at sige det højt.

Det kan også være en god idé at tale med din egen læge med eller uden dine forældre. Din egen læge kan tage en faglig vurdering omkring, hvad der er bedst for dig i netop din situation. Du skriver også, at det måske kan være noget helt andet. Og der tror jeg din læge sammen med dine forældre kan være den bedste hjælp.

Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har det sådan, at du har brug for flere råd eller måske bare en voksen, som du kan snakke med. Ellers må man altid gerne skrive igen. Uanset hvad så vil vi rigtig gerne hjælpe dig! Jeg krydser fingre for, at du får den helt rette hjælp. Du er mega sej for at dele det med mig.

De kærligste hilsner

BørneTelefonen 

Har du en diagnose?

Har du svært ved at følge med i skolen? Forstår dine klassekammerater dig ikke? Har du svært ved at få venner? Har du mange konflikter eller føler du dig ensom?

At leve med en diagnose kan føles svært. Andre børn og unge fortæller, at de føler sig anderledes og har svært ved at passe ind. Det kan derfor være en stor hjælp at få talt med nogen, og få hjælp til hverdagen, så den passer til dine behov.

Klik dig videre her og få hjælp til, hvordan du kan bede om hjælp og fortælle det til din klasse. Du kan også læse andres fortællinger eller få gode råd til hverdagen og hvordan man får nye venner.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat