gravid

jeg er gravid jeg er 12 kan jeg få en abort

Pige, 12 år

Kære pige 12 år

Tak for dit ærlige brev. Jeg kan høre, at du er blevet gravid, og du spørger om du kan få en abort, når du er 12 år.

Det er rigtig godt at du skriver herind. Det skal man nemlig ikke stå alene med som barn. Jeg vil gøre mit allerbedste for at hjælpe dig.

 

Kan du få en abort?

Du kan godt få en abort når du er gravid. Når man gerne vil have en abort, skal man til sin egen læge først. Så tager lægen en blodprøve og tjekker at man helt sikkert er gravid.

Når du er under 15 skal lægen fortælle det til dine forældre. Det er for at passe på dig, så du ikke er alene med det.

Hvis du af en eller anden grund er bekymret for at dine forældre kan reagere meget på det, er det en god idé at sige det til lægen. Lægen skal nemlig være med til at passe på dig, og sikre at du er tryg.

 

Tale med nogen

Hvis du ikke har gjort det allerede, er det en rigtig god idé at du fortæller det til en voksen du har det godt med. Det kan være en god idé at sige det til dine forældre, så de kan hjælpe og støtte dig, og tage dig med til lægen.

Men hvis du har mere lyst til at det er en anden voksen til en start, er det også helt okay.

Her på BørneTelefonen har vi en side om at fortælle noget svært. Der kan du få gode råd til den svære samtale.

 

Du kan også tale med abortrådgivningen

Du kan også snakke med abortrådgivningen, som ved endnu mere om abort end vi gør her på BørneTelefonen. Dem finder du her: Abortrådgivning | Anonym og fortrolig rådgivning om abort

 

Jeg håber virkelig at du kan bruge mine råd til noget. Husk at du altid må skrive ind igen. Vi vil altid gerne hjælpe og støtte dig.

Du må også altid ringe til os på 116 111, hvis du har brug for lidt flere råd eller måske en god snak.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat