Mor med corona og depression
Navne i brevet er anonymiseret af redaktionen
Hej jeg hedder X og er 14 år gammel.
Min mor har haft en hård sommer med corona. Pga. Alene tiden (isolation) har vi ikke kunne være nær kontakt med hende. Hun har haft svære vejrtrækningsproblemer, og en rigtig hård tid. Hun er lige kommet hjem fra sygehuset, og man kan mærke at hun har fået depression.
Hun er sur hele tiden, og vil gøre rent. Hun skubber alt hendes vrede ud på min far og mine søskende, og siger at det er vores skyld. Hun er i mod vaccinationen, dvs. at depressionen har gjort det hele meget slemmere. Hun snakker hele tiden med hendes veninde der også er i mod vaccinerne. Det er rigtig hårdt for mig, at hun har det sådan her.
Hun er ofte på Facebook, og hun læser HELE tiden dårlige artikler om vaccinationerne. Jeg fortæller hende at hun ikke skal bekymre sig om det, men istedet blive rask. Men så flipper hun ud. Hun er sur på alle, og snakker dumt om alle, dog ved jeg at det er sygdommen der gør det.
Jeg græder mit til søvne rigtig tit, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Jeg snakker med min far om det, og han ved det heller ikke. Hun har haft det før, da hun fødte mine søskende. Og jeg tror inderst inde ved hun godt at hun har depression.
Mit spørgsmål er: hvordan kan jeg hjælpe hende best? Hvordan får jeg hendes hverdag til at være positiv? Hvordan får jeg hende til at indse at hun har brug for hjælp, og at hun har depression?