Ved ik hvad jeg skal med mit liv mere
BREV
Jeg har det skidt psykisk skidt. Jeg ved ik hvem jeg kan stole på mere den person jeg trode der ik vil forlade mig forlod mig.
Jeg var på vej ned i et mørkt hul da min ekskæreste kom ind i mit liv hun holdte mig oppe med jeg faldt alivel langsomt ned jo længer tid vi var sammen fordi jeg blev bange for ting jeg var bange for vil ske skete. (2 månder var vi sammen)
Og gæt hvad det skete. Jeg har tage en depressions test op til flere gange og den siger jeg har store tegn på en svær depression men det kan vel også bare være kærestesorger 1 måned efter.
De sidte 2 uger i mig og min ekskærestes forhold var to uger jeg blev bange for alt overtingde ting der ik skulle overtinkes det var sikkert os min skyld hun slog op men har aldrig fundet ud af hvorfor hun skulle bruge tid væk fra mig.
Men en af de ting jeg ved er at jeg har sagt formange af mine problemer til hende hvilket har ført til jeg ik tør og sige mine problemer til nogensomhelst mere før var det kun alder alder beste venner jeg stoler på men nu ingen.
Jeg overvejer mere og mere selvmord og skære i mig selv. Ved bare ik hvordan jeg skal begå selvmord. Men hvergang der kommer noget hvor det er mugligt tenker jeg på at gøre det.
Er ik glad for min klasse og har aldrig været det der har bare været nogen til at det kunne gå og det var blandtandet min ekskæreste her til sidst men ik mere.
lige nu jeg er ingens beste ven den vennegruppe jeg var i var samme som min ekskæreste og så kan jeg ik være der mere har ingen venner. Igen bekymre sig om mig. Lige indtil de finder ud af hvordan jeg har det.
Ingen skriver med mig,
Ingen Snakker med mig jo ham der sider ved siden af mig i skolen gør men det fordi han keder sig
Ingen kan li mig har jeg en fornemelse af
Men kan ik sige noget til mine forælder fordi jeg ik stoler nok på dem
Det eneste sted jeg har det godt er på golfbanen det er os derfor jeg er der i 3-5 timer om dagen
Dreng på 15
Tak på forhånd
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære dreng på 15 år
Tak for dit brev. Det lyder til at det er rigtigt svært at være dig lige nu og det lyder også til at det har stået på i lang tid. Jeg er rigtigt glad for at du skriver herind, for ingen skal gå alene og have det som du har det.
Det lyder til at det er rigtigt svært for dig at stole på nogen. Du stolede på din eks kæreste og jeg kan godt forstå at det er hårdt for dig at hun har brug for noget tid væk fra dig, som du skriver. Samtidig lyder det til at du havde det svært allerede da I blev kærester og jeg tænker at det er rigtigt vigtigt at du får noget hjælp.
Du skriver at du ikke stoler på dine forældre. Nu ved jeg jo ikke hvorfor, men jeg tror det er rigtigt vigtigt at du får talt med en voksen. Hvis det ikke skal være dine forældre, så er der måske en anden voksen som du er tryg ved, som du kan kontakte. Det kan være en lærer du skriver til på Aula eller din læge. Din læges telefonnummer står på dit sundhedskort.
Grunden til at jeg skriver om det vil være en mulighed at kontakte din læge er, at han eventuelt kan hjælpe dig med at få nogle samtaler ved en psykolog. Måske har du som du selv skriver en depression eller måske har du bare brug for en tryg voksen at snakke med. Og her kan lægen hjælpe dig. Din læge må fordi du er under 16 år kontakte dine forældre, men måske kan han hjælpe dig med at fortælle dine forældre hvordan du har det.
Det er også en mulighed for dig at kontakte psykiatrisk skadestue, hvis det hele bliver for svært at bære. Du kan se hvordan på linket her. Jeg tænker i hvert fald at det er rigtigt vigtigt, at du ved at du har muligheder for at tale med en, når tankerne om selvmord kommer.
Du skriver at du har det godt på golfbanen og hvor er det godt, at du tager derud hver dag. Det er rigtigt vigtigt at gøre ting som gør dig glad og måske kunne du opsøge andre unge som er på din golfbane. Eller måske er der en forening for unge golfspillere. Jeg tænker at din golfklub ved noget omkring det. Der kunne jo også være en unge camp til sommer, hvor du kunne møde andre der har samme interesse og måske få nogle nye venner.
Jeg tænker også at du selvom din ekskæreste er i din vennegruppe, måske kunne fortælle en eller flere af de andre om, hvordan du har det. Du og dine venner har en alder, hvor I tit har nok at tænke over i jeres eget liv. Derfor kan det være at dine venner slet ikke har opdaget, at du har det svært. Hvis du åbner op omkring hvordan du har det, har de mulighed for at støtte dig og forstå hvad der sker.
Jeg tænker dog stadig at det er vigtigt, at du søger hjælp fra en voksen. Dine venner og ekskæreste kan støtte dig, men de kan ikke bære ansvaret eller hjælpe dig. Det bliver alt for stort for dem. Selvom jeg er sikker på at de gerne ville, hvis de kunne. Så selvom jeg kan forestille mig at det kan være rigtigt svært, håber jeg at det er en mulighed for dig at søge støtte og hjælp fra en voksen. For at gøre det lidt lettere at starte samtalen, kan du måske vise dem dit brev til børnetelefonen – og svaret her.
Jeg ved at det kan være rigtigt svært at se en vej ud af problemerne og igen få tillid og stole på andre mennesker. Men jeg ved også at de allerfleste de klarer den, men det kræver støtte og hjælp. Du har allerede vist ved at skrive herind, at du kan række ud, og det er den styrke du skal bruge til at gøre det igen, så du kan få det godt igen.
Husk at du er velkommen til at skrive herind igen. Du kan også altid ringe til BørneTelefonen på 116111 og tale med en rådgiver, som er rigtig god at snakke med.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
