Alkohol/stoffer (unge)
AlkolinjenUng hjælper dig, der drikker for meget, eller som har en mor eller far, der drikker for meget. Det er gratis og anonymt, og du kan skrive til brevkassen eller få hjælp ved at chatte eller ringe.
På hjemmesiden kan du teste dine alkoholvaner, møde unge, der fortæller om deres oplevelser med alkohol på videoklip og i podcast og få gode råd, når du drikker alkohol.
Du kan også finde steder i dit område, der kan hjælpe dig, hvis du synes alkohol påvirker dig negativt eller hvis du er tæt på nogen, der drikker for meget – se her
På Giftlinjen hjælper særlig uddannede læger og sygeplejersker dig med direkte råd i tilfælde af forgiftning med fx piller, rusmidler og svampe.
Alle i landet, også børn og ung, kan ringe hele døgnet rundt. Det er gratis og du kan vælge at være anonym.
Ring 82 12 12 12
Du kan også ringe til Giftlinjen, hvis andre omkring dig, får en forgiftning
(Giftlinjen er en del af Sundhedsvæsnet)
Er du over 18 år og er du afhængig af fx alkohol, hash, narkotika eller medicin, så kan du få gratis og anonym rådgivning og støttende samtaler hos Misbrugsportalen. Du kan ringe eller maile.
Misbrugsportalens telefonrådgivning give dig, der har rusmiddelproblematikker tæt inde på livet, et trygt og neutralt sted at henvende sig med bekymringer, overvejelser og konkrete spørgsmål.
Hvis du gerne vil ringe og få støtte – se her
Hvis du ønsker at maile og få støtte – se her
Det er også muligt at få et online samtaleforløb på 8 uger – se her
Der er gruppeforløb til dig, der er pårørende til en misbruger – se her
På Netstof kan du få anonym brevkasse-rådgivning af læger, psykologer og andre eksperter vedr. alkohol og rusmidler, hvis du eller en, som du kender, har problemer med alkohol og stoffer. Du kan også læse andre unges spørgsmål og svar.
Du kan også søge efter behandlingstilbud i dit lokalområde – se her
På hjemmesiden kan du debattere med andre unge anonymt og læse mere om alkohol og rusmidler (fx effekter og bivirkninger).