Brev

Veninde skylder penge

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære K

Tak for dit brev. Det er et rigtig godt træk hos dig, at du er gavmild og gerne vil hjælpe din veninde – også selvom det betyder, at du måske selv må undvære at købe noget, du kunne tænke dig til.

Men når det går hen og bliver til flere og flere penge, og du ikke får pengene igen, synes jeg ikke, at det er en god idé fortsat at låne penge til din veninde. Hvad tænker du om det? Ville du kunne fortælle til din veninde, at du ikke længere vil låne hende penge? Eller måske kunne du sige nej, når hun spørger dig og fortælle, at du heller ikke har flere penge, eller at du skal bruge dem til noget, du har glædet dig til at købe? På den måde sikrer du dig, at din veninde ikke kommer til at skylde dig endnu flere penge, end hun allerede gør.

Ved du, hvor mange penge din veninde skylder dig? Eller måske ved du det sådan cirka? Så tror jeg, det er vigtigt, at du får fortalt din veninde, hvor mange penge, det faktisk er, hun skylder dig. Og måske kunne du spørge hende om, hvordan og hvornår hun vil betale dem tilbage? Du kunne måske foreslå hende en afdragsordning, hvor hun hver måned betaler et fast beløb til dig? Eller du kunne måske fortælle hende, at du har fundet noget, du rigtig gerne vil købe, så du har brug for at få pengene tilbage?

Hvis du vurderer, det ikke er noget, I selv kan håndtere, kan du overveje at gå til dine forældre eller måske hendes forældre. Det kan godt være, at hun bliver sur – selvom hun egentlig burde være glad og taknemmelig for, at hun har dig som veninde. Jeg tror det er rigtig vigtigt, at der ikke er penge mellem jer, hvis I skal fortsætte med at være veninder. Og det kan være, I skal have hjælp af jeres forældre til at få pengene ud af jeres forhold. Måske kunne hun låne pengene af sine forældre, så hun kunne betale dig tilbage?

Jeg tænker også, at det er lidt voldsomt med alle de penge, som din veninde bruger. Derfor tror jeg egentligt, at det kunne være godt, hvis hun fik noget hjælp til at styre det. Ellers kan hun komme ind i en dårlig cirkel, hvor hun bliver afhængig af at bruge penge. Derfor, er det måske ikke en dum idé, at tale med nogen voksne om det?

Jeg håber, du har fået nogle idéer til, hvordan du kan få dine penge igen. Til sidst skal du vide, at det ikke gør dig til dårlig veninde, hvis du ikke længere vil låne hende penge eller du gerne vil have dine penge tilbage. Du er en rigtig god veninde, som rigtig gerne vil hjælpe, hvis andre er i knibe. Hvis du har brug for flere idéer til, hvad du kan gøre eller bare har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat