Kære S
Tak for dit modige brev. Mange, der har flashet/ haft camsex, tør ikke at bede nogen som helst om hjælp. De bliver på en måde handlingslammede, (altså ude af stand til at gøre noget), fordi de tit er flove over, at de lod sig rive med og måske heller ikke rigtig forstår, hvorfor de gjorde det. Men du har skrevet for at få rådgivning, - og det synes jeg, er virkelig godt gået!
Når jeg læser dit brev, fornemmer jeg, at du også sidder tilbage med en følelse af skam, og at der er noget galt med dig... Jeg tror ikke, der er noget som helst galt med dig, og jeg vil gerne prøve at give dig et bud på, hvad jeg tror, der er sket. Måske kan den forklaring nemlig være med til at give dig en forståelse for, hvorfor du lod dig rive med... (Og måske med tiden være med til, at du ligesom finder fred med det...)
Jeg tror, du har været udsat for det, man i fagsprog kalder grooming. Grooming er, når en voksen gennem længere tid opbygger et tillidsforhold til en barn eller en ung, i håbet om at kunne udnytte barnet/ den unge seksuelt. Ofte er de voksne rigtig gode at snakke med. De forstår barnet/ den unge og bliver fortrolige med dem.
Først når barnet/ den unge har tillid til den voksne og opfatter ham som en ven, begynder han langsomt at bede om tjenester af seksuel karakter. (Fx. at sende udfordrende billeder over nettet.) På den måde bliver barnets/ den unges grænse over længere tid langsomt rykket, og mange når slet ikke at opdage det, før deres grænser er blevet overtrådt.
I begyndelsen kan det være rart at få så megen opmærksomhed, og det kan også være pirrende og bekræftende, når en voksen giver en så mange komplimenter. (Nogen bliver nærmest afhængige af det og bruger mere og mere tid foran skærmen.) Ofte sker der så det, at den voksne hele tiden sørger for at minde barnet/ den unge om, at de jo selv er med på den og selv har lyst til det. Det betyder, at det bliver meget svært at få sagt fra, og det bevirker også, at man tit bagefter får skyldfølelse... (Mon du kan genkende noget af den beskrivelse..?)
Hvis man én gang har fået overtrådt grænserne og ikke får hjælp til at bearbejde det, så er der større risiko for, at det sker igen. Det er måske også forklaringen på, hvorfor, du begyndte at vise din krop frem for andre, og hvorfor du gik med til at møde en fremmed, som du følte dig tiltrukket af..?
Du spørger i dit brev, hvad du skal gøre. Hvis ikke du er stoppet med at bruge Chatrouletten (eller andre af den slags sider), så skal du først og fremmest gøre det.
I forhold til billederne på nettet (dem man kan google sig til), så synes jeg, du skal anmelde dem til Red Barnet, hvor man anonymt kan anmelde billeder, hvor børn optræder i seksuelle situationer. Hvordan du gør det, kan du læse om, ved at følge dette link: http://redbarnet.dk/Anmeld-b%C3%B8rneporno.aspx?ID=139. Red barnet samarbejder med politiet (også internationalt), og de gør meget for at få fjernet den slags billeder fra nettet.
Jeg tænker også, det vil være rigtig godt, hvis du kunne finde mod til at bede nogen om hjælp. Jeg ved godt, at du sikkert vil synes, det er flovt at betro dig til nogen, men jeg vil alligevel opfordre dig til at gøre det, hvis du på nogen måde kan overtale dig selv.
Jeg ved fra andre unge i din situation, at det er værre at stå alene med problemerne og tankerne; - også selvom det er ubehageligt at skulle fortælle om de intime og grænseoverskridende situationer, man har været i på nettet.
Jeg kender jo ikke dine forældre, men min erfaring er, at de fleste forældre meget hellere vil have, at deres børn beder dem om hjælp, end at de går alene og tumler med alle de svære følelser...
Hvis ikke du kan sige det til nogen af de voksne, du kender, så vil jeg opfordre dig til at snakke med en af vores dygtige rådgivere om det i stedet. Det kan du fx. gøre anonymt på BørneTelefonen på 116 111, (hvor du også kan sms'e, hvis du foretrækker at skrive med en rådgiver.)
Som jeg ser det, så er det nogle fremmede voksne, der har bragt dig i den her situation! Det, de har gjort, er faktisk ulovligt, og hvis man kunne finde frem til dem, så ville de kunne idømmes fængsel!
Så jeg vil ønske for dig, at du kan stoppe med at bebrejde dig selv, men i stedet prøve at rette din vrede mod de voksne, der faktisk har udnyttet dig. Måske føles det ikke sådan nu, men jeg ved fra andre, at det kan lade sig gøre, og jeg vil krydse fingre for dig.
Knus fra BørneBrevkassen
