Kære dig
Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt, at du rækker ud til os, og jeg vil gøre alt jeg kan for at hjælpe dig.
Du beskriver din situation og følelser rigtig flot, og som jeg læser det, har du brug for en masse omsorg og tryghed – noget som du ikke oplever i skoledagen lige nu. Hvor længe du har haft det, som du har det nu på din nye skole, skriver du ikke, men det skal ikke fortsætte i hvert fald.
Som jeg læser det, har lærerne på din gamle skole været mere omsorgsfulde over for dig, men trygheden bl.a. de andre elever har ikke været tilstede. Nu oplever du både, at lærerne og eleverne på din nye skole ikke skaber en tryg hverdag for dig, og det må bare være så ensomt og ubehageligt. Hvor er det synd for dig, at have det sådan, og at du skriver, at du har grædt i et frikvarter, gør virkelig ondt i mit hjerte.
I og med at du har social angst, tænker jeg, at du måske “gemmer” dig lidt i frikvartererne. Det vil jeg så godt kunne forstå, hvis du gør. Jeg tænker blot, at det er enormt vigtigt, at der er nogen, der kan være der for dig, når du har det så svært. Hvis jeg så et barn stå alene og græde, ville jeg fluks spørge, om jeg kunne hjælpe barnet. Derfor tænker jeg, om du har talt med nogle af dine nye lærere om dine følelser OG din socialangst? Du skal i hvert fald IKKE stå med disse følelser alene.
Du kan få hjælp og rådgivning til ift. din social angst på angsttelefonen. De sidder klar med rådgivere, der ved en masse om børn og unge med angst: Angsttelefonen
De voksnes ansvar
Du skal vide, at voksne har ansvaret for, at børn trives og har det godt. Når nu din situation handler om skolen, så er det lærerne og ledelsen her, der har ansvaret for, at alle I elever har det godt. For at kunne hjælpe dig, er det derfor vigtigt, at disse voksne ved, hvor hårdt det er for dig i skolen. Hvis ikke du har talt med nogle af dem om det, er det nok et godt sted at starte, før du eventuelt skifter tilbage til din gamle skole. Hvis din socialangst gør det svært for dig at åbne op om dette, kunne dine forældre eller en anden tryg voksen måske hjælpe dig? Man kan altid aftale et møde med skolen (en eller flere herfra), hvor du og dine forældre vil kunne sidde i et trygt rum og dele tankerne om situationen på din nye skole.
Tro på dig selv
Ud fra dit brev tegner der sig for mig et billede af en ung fyr, der har mod på at prøve nye ting af, og gerne vil stimulere sin hjerne. De fleste på din alder ville nok bare finde sig tilpas med den skole de har. Men du har faktisk lyttet til dig selv i en alder af bare 14 år, det er så flot, og det viser at du tror på forandring. Det er også tegn på en stærk person, der ikke “bare” bliver i det, som du kender, men som har fundet modet til at stå på “usikker grund”. Det er så sejt.
Andre muligheder end gymnasiet
Jeg kan godt følge, at det ikke er sjovt, at dine nye lærere har vurderet dig “ikke parat til gymnasiet”. Jeg skal ikke gøre mig klog på deres vurdering. Måske er der rent faktisk et højere fagligt krav på din nye skole, og det skal du lige vænne dig til. Igen tror jeg, at det at tale med dine lærere om dine følelser og angst, kan gøre det muligt for dem at støtte dig både socialt og fagligt. Der er jo stadig tid til gymnasiestart, så hvis lærerne (som de bør) støtter dig fra nu af, kan meget vende sig til det positive. Husk også at der er andre muligheder efter 9. klasse end gymnasiet, så du kan også overveje, hvad DU vil fremover. Der er bl.a. HF, en erhvervsuddannelse og 10. klasse (eventuelt efterskole).
Venner
Du skriver, at du “KUN” har 4 venner på din nye skole. Først vil jeg sige, at det da er dejligt, at du har 4 venner. Skal man have flere? Jeg kan godt forstå, hvis man måler sig med, hvordan andre på skolen har det, men jeg tror faktisk, at mange reelt kun har få venner. Det vigtigste, er om det er venner, som du føler dig tryg ved. Hvis du gør det, så brug evt. mere tid sammen med dem. Har du talt med dem om, hvor svær denne skolestart er for dig? De kan også være en støtte for dig, hvis du giver dem muligheden for det. Er der evt. mulighed for at være inde i pauserne på skolen, hvor I 4-5 stykker kunne sidde og spille et spil eller lignende? På den måde ville du få lidt mere rolige omgivelser ift. din angst. Jeg tænker også, at det kunne gavne rigtig meget, at ses med disse venner i fritiden. Lav noget uden for skolen, så jeres venskab kan blive endnu bedre. Det kan også bare være én af dem.
I bund og grund tænker jeg, at det vigtigste er, at du taler med nogen fra skolen om, hvor svært det er for dig. Det er også vigtigt at fortæller dem, at du faktisk overvejer om den bedste løsning er at flytte tilbage til din gamle skole.
Hvis du gemmer mit svar, kan du også bruge dit brev og mit svar som en metode til at få det sagt til nogen, uden egentlig at behøve at sige noget. Få evt. vendt det med dine forældre inden, så de også kan støtte dig. Du lyder til at være en sød ung fyr, der fortjener en masse omsorg. Det er så flot, at du har taget skridtet at skifte skole, og nu at tage det næste skridt mod bedring ved at skrive til os.
Husk at du altid er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111.
Jeg ønsker det bedste for dig.
Kærlig Hilsen BørneTelefonen
