Kære dig på 15 år
Tak for dit brev. Det kræver et stort mod at åbne op og fortælle om det, som er rigtig svært. Men det har du gjort, og det synes jeg er så sejt. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe dig.
Jeg kan godt forestille mig, at det er svært at flytte til et nyt land og starte på en ny skole. Især hvis det ikke er noget, som man selv har ønsket. Man kan måske føle, at alt det man kender, bliver revet væk under sig. Og at man på en måde skal starte helt forfra. Kan du mon have det sådan?
Når jeg læser dit brev, så er jeg slet ikke i tvivl om, at det er rigtig svært at være dig lige nu. Jeg kan ikke fortælle, om du er deprimeret. Det skal du snakke med din læge om. Men jeg vil rigtig gerne komme med forslag til, hvad du kan prøve at gøre, for at få det bedre.
Jeg tror det er vigtigt, at du fortæller nogen tæt på dig, hvordan du har det. Når jeg læser dit brev, så ved jeg ikke om du bor med både din mor og far. Men jeg læser det som om, at du i hvert fald bor med din far. Derfor tænker jeg også på, om du mon har fortalt din far, at du synes det er rigtig svært at være flyttet til Spanien?
Når man er ked af noget, og synes at noget er svært, så kan det nemlig være en stor hjælp at fortælle det til andre. På den måde får man åbnet op om det, der fylder indeni. Og det der fylder, kan måske komme til at fylde mindre.
Du kan måske aftale et tidspunkt med din far, hvor I begge har tid til at snakke. Det kan måske være en aften efter I har spist eller i weekenden. Hvis det kan være en hjælp for dig, så kan du skrive det ned, som du gerne vil fortælle ham. Hvis du skriver det ned først, så kan det være nemmere at huske det, som du gerne vil sige.
Du kan f.eks. skrive: ”Jeg er rigtig ked af det over, at vi er flyttet til Spanien. Jeg er ikke glad for at gå i skole og jeg føler ikke, at jeg har nogle at snakke med. Jeg græder tit og smiler ikke så meget mere. Jeg har brug for, at du hjælper mig”. Måske tænker du ikke, at det vil hjælpe dig at skrive det ned. Og så skal du ikke gøre det. Du skal snakke med din far lige netop på den måde, som du synes er rarest.
Hvis du snakker med din far, så får du luftet dine tanker. Men jeg tænker også, at I måske sammen kan snakke om, hvad I kan gøre for, at du skal få det bedre. Måske kan I snakke sammen om, at du kan gå til noget i Spanien? Jeg kan godt forstå at det kan være grænseoverskridende at skulle starte til noget, i et andet land, men måske kan det være en måde at komme til at kende nogle på.
Jeg tænker også på, om der mon er én i skolen, som du synes er rigtig rar. Hvis der er det, så kan du måske prøve at gøre lidt ekstra for at snakke med personen. Du kan sætte dig ved siden af ham/hende i frikvarteret og spørge personen om noget. ”Hvad har du lavet i weekenden?” eller ”Skal du noget efter skole?”. Det kræver mod at sætte sig hen og snakke med én, som man ikke kender så godt. Men hvis man tager mod til, så tror jeg at de allerfleste vil være venlige og spørge tilbage.
Tror du, at du har mod på det? Når der er én, som man snakker lidt mere med, så kan det være nemmere at komme til at snakke mere flere.
Til sidst så tænker jeg på, om du kan gøre noget som gør dig glad, når du ellers er ked af det og trist. F.eks. hvis du ikke kan sove. Måske du kan sætte noget godt musik på eller se en god serie. Det kan være, at du godt kan lide at tegne eller læse en god bog. Du kan måske også ringe til én i Danmark, som du godt kan lide at snakke med. Når du er ked af det, så kan det være, at det kan gøre dig i lidt bedre humør.
Jeg håber meget, at mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe på tlf. 116111.
Varme hilsner fra BørneTelefonen
