Kære pige på 17 år
Først og fremmest vil jeg gerne sige, at det er virkelig stærkt af dig, at du har mærket så godt efter, hvordan du har det.
Og så er det enormt godt, at du deler det ved at skrive brevet her, så du ikke skal gå med det selv. For det lyder nemlig både hårdt og ubehageligt, at du skal gå og have det sådan ved at gå på gymnasiet.
Du har allerede gjort så meget. Det synes jeg, er enormt stærkt! Du har prøvet mange ting af i dit grundforløb, ligesom du også skriver, at du har brugt meget energi på at få det hele til at fungere fagligt og socialt.
Jeg fornemmer, at det faktisk måske også går godt? Altså fagligt og socialt. Men når du ikke føler dig glad, så tænker jeg, det er godt, at du stopper op – og vil prøve at finde ud af hvad du kan gøre for at få det bedre. Selvom det er en svær proces!
Jeg ser også i dit brev, at du allerede har forsøgt at tale med dine forældre om det. Men at det ikke virker til, at de forstår. Du oplever også, at dine venner ikke har samme følelse.
Jeg hører også fra mange andre, at man kan komme til at føle sig alene eller distanceret, hvis ikke man måske føler sig så glad, som dem omkring én virker til at være. Men du skal vide, at det er helt okay, hvis du når frem til at STX måske ikke er for dig.
Hvad kan du gøre nu?
Det lyder som om, at der er mange ting på spil, og derfor kan du måske tænke lidt over disse punkter:
- Det lyder til, at du havde nogle fantastiske år på efterskole og var glad for at være langt væk fra den by, hvor du er vokset op. Mon jeg fornemmer rigtigt her? Mon et andet gymnasium eller en anden uddannelse i en anden by vil være god for dig?
- Det faglige: Hvordan synes du fagene er? Vil der være en anden type af uddannelse eller ungdomsuddannelse, du måske synes er mere spændende? Hvor sikker er du mon på dine fremtidsdrømme – vil du gerne have en gymnasial uddannelse for at have mange muligheder bagefter?
- Det sociale: Hvordan har du det med dem fra din klasse – og fra din skole generelt? Er der nogle kammerater eller venner, som mon kan udvikle sig til rigtig gode venner på sigt? Hvordan har det været at gå på gymnasiet under corona – og forestiller du dig, at det mon bliver bedre, når det hele vender mere tilbage til ”normalen”?
Jeg håber, at de refleksioner mine spørgsmål muligvis starter, måske kan føre dig nærmere en mulig løsning. Men du skal vide, at det kan være svært og tage tid at finde frem til hvad man vil. Det er helt okay – og du er langt fra den eneste, der har det sådan.
Du skriver, at du måske gerne vil noget kreativt eller læse til politibetjent. Det er rigtigt, at politibetjent kræver en uddannelse for at man kan søge ind. Men det behøver ikke at være en gymnasial uddannelse: Det kan også være en erhvervsuddannelse eller uddannelsen som politikadet. Politikadetuddannelsen kræver ikke en tidligere uddannelse, men man skal være fyldt 18 år.
Måske kan det være hjælpsomt for dig at kontakte UG’s e-vejledning. De er rigtig dygtige og ved meget om uddannelsessystemet, og kan svare på praktiske spørgsmål omkring fx adgangskrav. De kan også komme med forslag til endnu flere forskellige muligheder for dig.
Det kan også være en mulighed at snakke med gymnasiets studievejleder. Både i forhold til uddannelse og dine ønsker, men måske også i forhold til, at du ikke er så glad for tiden.
Vi ved fra BørneTelefonen, at det er rigtig vigtigt at blive ved med at tale om det, der er svært. For bekymringer eller problemer har det med at vokse sig større, hvis man går med dem selv.
Derfor håber jeg, at du måske vil prøve at snakke med nogle i dit netværk på ny: Måske dine forældre, eller andre i din familie. Det kan også være, at dine venner alligevel kan være en god støtte for dig.
Jeg håber også, at du vil blive ved med at bruge din enormt gode evne til at mærke efter, hvordan du har det, og hvad du har brug for. Ligesom jeg vil ønske dig alt det bedste på vejen mod dine drømme.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
