Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil gerne have sex med en pige

Hej, jeg er en dreng på 17 år, og jeg føler mig klar til at have sex.

MEN hvordan finder jeg en pige som vil have sex med mig?

Jeg har aldrig været særlig god til det der med piger, så jeg håber at i kan hjælpe mig.

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17-årige dreng

Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig. At være god til det med piger, er faktisk ikke så let. De fyre, som siger at de er gode til damer, det er ofte bare pral.

Piger er jo lige så forskellige som drenge. Du skal jo finde én, der lige passer til dig. Har du en idé om, hvad du synes er vigtigt hos en pige?

Dernæst skal pigen også synes, at du er sød og dejlig. Mange piger synes, at det er tiltrækkende hvis en fyr er f.eks. selvsikker, sjov eller klog – men hvad hvis man ikke er det? Jeg kan trøste dig med, at det også kan virke tiltrækkende, at en dreng er ærlig omkring f.eks. sin usikkerhed. Så du skal være parat til at vove pelsen, give noget af dig selv, og være ærlig om hvem du er. Det er lettere sagt end gjort. Så man skal samle sig mod til, når man møder en sød pige.

Hvis du er i en situation, hvor du fx skal gå hen til en fremmed pige og snakke med hende, så tror jeg, at det kan være hjælpsomt at tænke på, at hun måske også har facade på, og inderst inde er lige så usikker som du måske er. Hvad ville gøre dig mindre usikker? Måske at få at vide, at du så dejlig ud? Dét kan sjældent skade at sige noget sødt til en pige, hvis du føler for det.

Vær klar over, at hvis hun afviser dine tilnærmelser, så er det ikke personligt (for hun kender dig ikke). Lad være at tage det som et nederlag – det er bare god træning i at blive bedre til det med piger. Tror du at du kan tænke sådan, når du går i byen eller til fest?

Når du så en dag har fået kontakt til en tiltrækkende pige, så er der stadig et stykke vej til at I skal have sex sammen. Mange piger vil have det svært med at man presser på for at få sex – det vil være et turn off tror jeg. Giv det tid, og husk at I begge skal føle lige meget lyst. Jo bedre man kender hinanden, og jo mere man føler for hinanden, des bedre vil sex så til gengæld blive.

Jeg ønsker dig held og lykke med projektet! Kærlige hilsner, BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat