Sexlegetøj
BREV
Hej
Det her er lidt pinligt men jeg gør det alligevel jeg har ornaneret i lang tid og syntes det er rigtig dejligt men jeg syntes at det er blevet lidt kedeligt og jeg vil gerne prøve noget nyt så jeg tænker at et sexlegetøj kunne være en god ide jeg har kigget lidt på Bilkas hjemmeside og jeg var fundet frem til sådan nogle genandvindlige onani æg og de ser gode ud og koster ikke så meget og den er ikke så store så den kan jeg nemt gemme for mine forældre og jeg har læst en nyhed på drtv hvor der var en dame som sagde at alle kan købe sexlegetøj i Salling Group butikker ligegyldigt alder men jeg ved ikke om jeg skal gøre det
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Hej 14-årige dreng,
Tak fordi du har skrevet til børnetelefonen. Det er virkeligt sejt, at du skriver herind til os, selvom du skriver, at du synes det er pinligt.
Det er godt, at du mærker efter hvad, du har lyst til
Jeg vil gerne starte mit brev med at sige, at jeg forstår godt, at du synes, det kan være akavet at dele sine lyster og det kan føles privat. Jeg synes det er flot, at du mærker hvad, du kan lide og prøver at udforske dette.
Det er godt at udforske sig selv
Du skal vide at både børn, unge mennesker og voksne kan få lyst til at onanere. Langt de fleste børn og unge udforsker sig selv og sin seksualitet på et tidspunkt. Det er faktisk rigtig godt at have udforsket dig selv og vide hvad, du selv godt kan lide, inden du måske får lyst til at prøve at have sex med et andet menneske en dag.
Jeg vil også sige, at du ikke er alene om at have tanker om onani. Vi får mange breve, som dit, der handler om at onanere og om at udforske sin seksualitet. Du kan finde andre breve som er skrevet til BørneTelefonen her.
Køb af sexlegetøj
Du skriver, at du gerne vil prøve at købe sexlegetøj, fordi du synes, at det du plejer at gøre er blevet kedeligt. Sexlegetøj kan være en rigtig fin måde at udforske sig selv på og finde ud af, hvad man kan lide og ikke kan lide.
Det er faktisk sådan, at loven siger, at man ikke kan købe sexlegetøj før man er fyldt 16 år. Om det alligevel er muligt at gøre på Salling Group, kan jeg desværre ikke svare på.
Jeg kan dog fortælle dig, at når du bliver gammel nok til at købe sexlegetøj, så vil du opleve, at det er pakket ind, så man ikke kan se uden på pakken, hvad der indeni. Det kan være rart at vide, så man ikke går og er nervøs for, at andre ved hvad, der er i pakken når den kommer med posten.
Når du bliver 16 år, kan du også gå ind i en sexbutik og købe sexlegetøj, hvis du har mod på det,. Her er de rigtig gode til at guide dig og de er vant til at snakke om sex og onani og synes derfor ikke, noget er pinligt eller akavet.
Andre hjemmesider som du kan bruge
Jeg vil gerne give din nogle links til hjemmesider, som du måske kan tage et kig på.
Hvis du har lyst, kan du prøve at gå ind på Sexlinien som har en side om sexlegetøj. Her kan du læse om både sexlegetøj og onani. De har også en side, der hedder privat snak. Dem kan du ringe til, skrive til eller chatte med.
Du kan måske spørge dem, hvordan, du kan gøre din onani mere spændende uden sexlegetøj. Kan det være, at det kunne være en ide?
Det er virkeligt flot at du har taget skridtet og skrevet herind til os. Det er virkeligt godt at få sagt tingene højt og få spurgt om hjælp.
Hvis det her svar ikke var lige præcis det, du havde håbet på, så skal du vide, at du er altid velkommen til at ringe til os på 116111, vi har åbent både om dagen og natten og vil rigtig gerne hjælpe dig.
De bedste hilsner BørneTelefonen
Se videoer om sex, seksualitet og krop