Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ubehagelige seksuelle tanker? OCD?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev, hvor du på en meget overskuelig måde får forklaret, hvad det er, der fylder hos dig.

At være 14 år er ekstremt hårdt, fordi kroppen og sindet arbejder på højtryk - det kan både være en rigtig god tid, men altså også en meget hård tid. Når man er i puberteten er det helt almindeligt, at tanker om sex fylder meget. Nogle oplever, at det er det eneste, de kan tænke på, mens andre måske slet ikke tænker på det. Begge dele er naturligt.

At have en masse tanker og drømme om sex er altså helt normalt. Når man ikke har nogle direkte erfaringer med sex, kan det ofte blive nogle lidt ”forvirrende” tanker - og nogle af tankerne kan også være meget skræmmende. Fx som de sexdrømme, du har haft, hvor din familie indgår. Jeg synes, det er meget modigt, at du har fortalt din mor om tankerne - og jeg er glad for at læse, at din mor svarede dig, som hun gjorde. For hun har helt ret. Det er helt normalt at drømme om sex i din alder.

Jeg tror, det er meget godt, at du er stoppet med at se porno. For når man ikke selv har erfaringer med sex, kan man tro, at ”almindelig” sex er det, som man ser i pornofilmene - og de er oftest meget langt væk fra virkeligheden. Det kan derfor gøre, at man får nogle tanker om sex, der slet ikke svarer til "virkeligheden". Mon du forstår, hvad jeg mener?! 

Derimod må du ikke blive sur på dig selv, når du har lyst til at onanere. For som du skriver, så glemmer du alt, når du onanerer - og sådan en pause kan være meget vigtig i hverdagen. Mange mennesker onanerer hver dag - og der er også flere, der onanerer mere end 1 gang om dagen. Nogle perioder onanerer man meget, og andre perioder gør man det måske slet ikke. 

Jeg kan ikke sige, om det er OCD - men jeg tror det ikke. Husk, at vi indimellem kan blive ”syge”, når vi søger på nettet. Men internettet er ikke en læge, og derfor skal man altså heller ikke diagnosticere sig selv ud fra en hjemmeside. Hvis du er i tvivl, synes jeg, at du skal tage kontakt til en fagperson, fx sundhedsplejersken på din skole eller lægen. Mon det er en, du kunne forestille dig at tage kontakt til? 

Hvis du har brug for det, kan du også kontakte Sexlinien, der også har en rådgivning. Du kan besøge deres hjemmeside her: www.sexlinien.dk. For selvom tankerne kan virke skræmmende, så er det ofte en hel naturlig del af ens udvikling..  

De varmeste hilsner
BørneTelefonen 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat