Stadig jomfru
Hej.
Jeg har i nogle måneder snart gået og tænkt og grublet over, at jeg stadig er jomfru som 17-årig. Jeg har aldrig været desperat efter bare at få sex hurtigst muligt, da jeg er den type, der tager tingene, som de kommer og ikke gør det store ud af planlægning f.eks.
Jeg er på ingen måder flov over, at jeg ikke har haft sex endnu. Jeg er ikke ligefrem typen, der taler med fremmede piger, da jeg på grund af min lille paranoia over for folk, jeg ikke er så bekendte med, generelt er en smule reserveret, indtil jeg lærer folk lidt bedre at kende, hvor jeg godt kan åbne lidt mere op.
Selvom jeg generelt ikke er typen, der er desperat, så kan jeg mærke i min krop, at det går mig på, at jeg stadig er jomfru. Jeg søger ikke noget forhold på nogen måde – jeg kan faktisk ikke forestille mig noget mere rædselsfuldt -, da jeg ikke er vild med ansvar og forpligtelser, men bare et ‘one-night-stand’, som bare er sex uden forpligtelser og ansvar.
For at være ærlig har jeg flere gange overvejet at opsøge en prostitueret, men jeg vil meget gerne undgå det, da jeg generelt synes, at det er en kvindeundertrykkende industri, og jeg vil derfor ikke støtte den, hvis andet er muligt.
Jeg er lige startet i en ny klasse på HF her til sommer, og der går en del piger i den, men ingen af dem siger mig rigtig noget.
Hvad skal jeg gøre?