Er det lovligt at have sex med en 30-årig mand som 16-årig?

I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år, så når du er 16 år, er der ikke noget lovmæssigt, der kan forhindre jer i at være sammen. Dog er der undtagelser. Fx er det ulovligt for en lærer/træner/papfar/far/plejefar og en elev/spiller/barn/barnebarn at have et forhold. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at det er er HELT frivilligt fra din side. Og at den voksne ikke presser, lokker eller truer til sex.

jeg er en 16 årig dreng der det seneste år har haft et seksuelt forhold med en 30 årig mand.

Hvad jeg ville spørge om er om det er lovligt.

Jeg har læst lidt omkring og jeg har ikke kunne finde et konkret svar på om det er lovligt eller ej.

Dreng, 16 år

Kære dreng på 16 år

I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det betyder, at der er ulovligt at have sex med en person under 15 år, hvis man selv er over 15 år.

Loven er ikke lavet, fordi man ikke må være seksuel aktiv, før man er 15 år. Men da du er over 15 år, er der ikke noget lovmæssigt, der kan forhindre jer i at være sammen.

Dog er der undtagelser. Fx er det ulovligt for en lærer/træner/papfar/far/plejefar og en elev/spiller/barn/barnebarn at have et forhold.

I dit brev nævner du ikke, hvordan du kender manden – og derfor kan jeg ikke svare på, om der er noget særligt, der gælder for netop jer. Som udgangspunkt kan man dog sige, at man ikke må have et seksuelt forhold til en, som man har et ”familiemæssigt” eller ”professionelt” forhold til.

Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at det er er HELT frivilligt fra din side. Og at den voksne ikke presser, lokker eller truer til sex.

Til gengæld er der nogle ting, som man skal overveje, når man indleder et seksuelt forhold til en, der er meget ældre end en selv. Ofte vil personen have en del flere seksuelle erfaringer. Det kan bl.a. betyde, at personen har et andet forhold til sex. Og er klar til mere, end man selv er.

Hvis du har den mindste tvivl, synes jeg, du skal være meget ærlig over for dig selv – det er nemlig kun dig, der kan passe på dig selv. Det vil være så ærgerligt, hvis det ender med, at du føler dig ”udnyttet” og får nogle dårlige erfaringer. Sex skal nemlig være noget, man forbinder med noget positivt.

Du skal nok overveje, hvad det er, du vil have ud af jeres forhold. Du kan måske også tage en snak med den 30-årige, så I kan finde ud af, om I er enige om jeres forhold.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat