Brev

Min pik er skæv

Hej børne telefonen

Jeg er en dreng på 14 år, jeg tror jeg har et problem…

Min pik er skæv

er bange for at jeg ikke kan have sex, for vil gerne snart prøve at have sex,

men ville spørge jer om det er et problem

Jeg kan sagtens onnanere og gør det op til flere gange dagligt og kommer efter lidt tid

Håber ikke at det er noget problem

Hilsen en dreng på 14

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år,

Tak for dit gode spørgsmål.

Det lyder som om, alt er, som det skal være. Det er helt almindeligt, at penis er skæv. De ser nemlig ud på alle mulige forskellige måder.

Det kan du læse meget mere om på Sexliniens hjemmeside ved at klikke HER. Det er en god side med mange gode informationer – og der står faktisk også, at nogle pikke bøjer eller krummer til siden.

Når du er klar til at have sex, og når du møder en, der også er klar og har lyst til at prøve det sammen med dig, er det ikke noget problem, hvis din penis er skæv.

Hvis du stadig er i tvivl, kan det være, du har brug for at snakke med en voksen om det? Det kan være, at du har brug for at komme til lægen, så hun/han kan bekræfte, at alt er helt, som det skal være. Men det lyder som om, du er helt, som du skal være.

Hvis du har andre spørgsmål eller hvis har brug for at tale mere om det, er du altid velkommen til at SMS’e eller ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til os på Chatten.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat