🙂 Min far så mig onanere, hvad gør jeg?

Kære pige på 13 år

Du skriver, at du onanerede, da din far kom ind. Du ved ikke helt, hvor længe han har været det og om han har opdaget det. Du er bange for, at han så noget. Derfor er det også rigtig godt, at du skriver, når du ikke helt ved, hvad du skal gøre.

Først vil jeg fortælle dig, at der ikke er noget galt i at onanere. Nogle gør det, andre gør det ikke. Det er noget, man selv bestemmer, for det handler om ens egen krop og om, hvad man selv har lyst til. Derfor har du heller ikke gjort noget som helst forkert.

Du beskriver, at du onanerede, men det lyder ikke, som om det var så tydeligt at se. Derfor tænker jeg også, at det kan være, at din far slet ikke har set dig.

Jeg var der jo ikke, så det kan jeg selvfølgelig ikke vide med sikkerhed. Men selv hvis han har set dig, ved han måske også godt, at det er noget, mange gør i din alder.

Og derfor ved han måske også godt, at det ikke er farligt eller forkert overhovedet!

Jeg tror mange kan synes det er lidt mærkeligt eller akavet, hvis deres forældre opdager, at man onanere. Man kan blive lidt bange, som du også skriver.

For onani er jo tit en privat ting, man har med sig selv. Og ikke noget, man har lyst til at dele med andre – og nok slet ikke sine forældre.

Men måske hjælper det også, at tænke på, at du selv bestemmer over din egen krop, og at du også selv bestemmer, hvem du har lyst til at tale med om sådan nogle ting.

Derfor behøver du ikke at tale med din far om det, hvis du ikke har lyst.

Måske vil det faktisk give dig mest ro ikke at vide præcis, hvad han eventuelt så. Det kan næsten være lidt som en  scene i en film. Jo flere gange man spoler tilbage og ser den igen inde i hovedet, jo værre føles den. Nogle gange er det rareste faktisk bare at lade filmen køre videre og prøve at glemme det.

Men hvis du på et tidspunkt får lyst til at tale med ham om det, er det selvfølgelig også en mulighed. Det er helt op til dig. Du kender bedst din far og dig selv – og du ved, om det kunne føles rart at vide med sikkerhed.

Mit råd til dig er også, at du kan overveje at tale med en veninde om det, hvis du har brug for det? Eller din mor? Det kan også være skolens sundhedsplejerske. Bare, hvis du mærker, at du stadig har brug for at dele det med nogen omkring dig.

Det kan være rigtig rart med nogen, er ved, hvad der er sket og kan støtte en.

Jeg vil slutte med at fortælle dig, at vi har fået mange breve, der ligner dit igennem tiden. Det her med at forældre kommer ind på værelset sker. Tit.

Måske er det meget rart at vide, at du ikke er alene og man sagtens kan komme videre fra det.

Det fleste oplever, at det efter nogle dage eller uger ikke rigtig fylder så meget mere. Men hvis det bliver ved med at fylde eller der er andet, du har brug for at tale om, skal du selvfølgelig bare tage fat i os igen.

De kærligste hilsner

BørneTelefonen