Kære pige på 14
Tak for dit brev. Jeg synes, at det er en rigtig god ide, at du skriver til os, når du har brug for at komme ud med dine tanker, og jeg synes ikke, at dit brev er rodet. Jeg synes, at du er rigtig god til at beskrive, hvordan du har det, og som jeg ser det, tror jeg at de tre ting du skriver om hænger meget sammen.
Du fortæller om, at du er for tynd, hvilket jeg vil give dig ret i. Derudover skriver du, at du ikke synes om dit udseende, ikke føler at du er dygtig nok og nogen gange skader dig selv. Jeg tænker, at det hele godt kunne være et udtryk for, at dit selvværd ikke er så godt... Indimellem kan du godt selv se, at det er forkert (når du f.eks. synes at du burde tabe dig endnu mere), og så er det måske ligesom at du træder lidt ud af den skal, du normalt er i og kan se det hele sådan lidt udefra..? Er det mon sådan, du oplever det? Hvis det er sådan, tænker jeg, at det er en meget god evne du har, som du måske godt kunne prøve at dyrke lidt mere..?
Kunne du mon prøve at se dig selv sådan lidt udefra og så kigge efter alt det, som du holder af ved dig selv..? Måske er det lidt svært i starten, for du er vant til at se på dig selv med de kritiske briller på, men jeg tænker, at du hvis du øver dig flere gange, måske godt kunne få øje på det? Du kunne måske også bede nogen hjælpe dig med at få øje på det. Jeg ved godt, at det lyder meget nemt at sige, og at det måske ikke er det, men jeg tænker, at dét der kunne være godt for dig at lære, er at se på dig selv med nogle andre "briller" på. Måske kunne du hver dag, når du står foran spejlet prøve at sige noget pænt til dig selv?
Det kan være, at du har været en god veninde, du har været venlig over for et andet menneske eller hvad som helst..? Det behøver ikke at være en stor ting, men bare det at du vænner dig til at sige noget positivt til dig selv, kan godt være med til at den stemme også får plads i dine tanker. Måske skal du også have hjælp fra en god voksen til at begynde at se dig selv på en ny måde.
Du fortæller ikke, hvor længe du har haft det sådan som du har det nu, men jeg tænker, at det nok typisk starter for mange i teenageårene, det med at begynde at være kritisk over for sig selv. Hvis du læser BørneBrevkassens andre breve, vil du se, at der er mange piger på din alder, som har det ligesom dig. Hvis du spørger dine veninder, tænker jeg at mange af dem måske også kan genkende noget af det, du beskriver... Det kan måske også hjælpe dig lidt at vide, at du ikke er den eneste, der har det sådan? Med det mener jeg ikke, at du bare skal acceptere det, for jeg tænker at det kunne være rigtig godt, hvis du kunne prøve at vende dit syn på dig selv, og få noget hjælp til det. Jeg tænker også at din trang til at skade dig selv, måske kunne forsvinde med tiden, hvis du får vendt tankerne..?
Hvor meget mon dine forældre ved om, hvordan du går og har det? Er det mon muligt for dig at snakke med dem om det, og bede dem om hjælp? Jeg vil også foreslå dig at snakke med sundhedsplejersken på skolen, for hun ved meget om kost / vægt, og hun kan også være god at snakke med om alt muligt andet. Men du kan også snakke med din læge om de ting, hvis du hellere vil det.
Hvis du har lyst til at starte med at prøve at tale med en rådgiver fra BørneTelefonen, er du også meget velkommen til at ringe til dem på tlf. 116 111. Det er gratis, og du kan være helt anonym.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
