Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mistet min selvtillid

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Først må jeg sige, at du er utrolig god til at beskrive, hvordan det er at være dig. Det er en meget fin evne at have! Og en ting er at kunne beskrive det - det starter jo med at man er i stand til at mærke, hvordan man har det - og det lyder det til, at du også er god til.

Følelsen at manglende selvtillid er noget mange teenager kan nikke genkendede til. Du er i en alder, hvor følelserne nogle gange kan være meget stærke. Det er helt normalt i din alder engang imellem at føle sig utilfreds med sit udseende – også selvom det er ubegrundet.

At du føler sådan, kan der være mange forskellige årsager til, og det er ikke altid så vigtigt hvorfor, men måske mere vigtigt, hvordan du kan komme til at tro på dig selv og tro på, at du er en pragtfuld pige.

Mine tanker efter at have læst dit brev er, at du har mange muligheder for at skabe selvtillid. Dette skabes nemlig gennem følelsesmæssig kontakt i sociale relationer såsom kærlighed og venskab, og venner har du masser af, som du selv skriver i dit brev.

At det skal være en følelsesmæssig kontakt betyder, at én der betyder rigtig meget for dig i dit liv, anerkender dig som et enestående og værdifuldt menneske, for det du gør, fordi du er dig. Det kan være en forælder, søskende, kæreste (hvis du har én) eller en nær ven.

Mon du har én i dit liv, hvis mening betyder mere for dig end andres?

Hvis du kan finde én person, hvis mening har betydning for dig, så er mit råd til dig at få en fortrolig snak med ham eller hende. Det kan være en snak om meget forskelligt. Måske kan du bruge den styrke, du allerede har vist ved at skrive herind og fortælle ham eller hende, hvordan du har det, og hvordan det føles at være dig lige nu. Måske du vil opdage at hun/han går med mange af de samme følelser?

Hvis det er svært at finde en at tale fortroligt med, kan du overveje at tale med din lærer? Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på telefonnummer 116111. 

Samtidig kan det være godt at forsøge at styrke ens selvværd. Det vil sige måden man giver sig selv værdi. Et andet område som for mange teenagere kan være vanskeligt. En lille øvelse kan være dagligt at finde de ting man er stolt over ved sig selv. Altså vende ens fejlfinding til at få øje på de gode sider. Vi har alle noget som er smukt, måske et smukt hår, kønne øjne, god tøjsmag? Det gælder om at få øje på det og øve os i at værdsætte det. Ligesom vi også har personlige styrker, det kan være at være en god ven, hjælpsom eller måske god til at lytte. Det kan være en svær øvelse, men øvelse gør mester, så ved at øve sig lidt hver dag, kan man blive bedre til at værdsætte sig selv og se egne gode sider. Håber du er frisk på at prøve, for jeg er sikker på du har mange goder sider. Blandt andet er du modig, du har jo lige skrevet til mig. Prøv selv at udforske dine andre styrker.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat