Kære pige
Mange tak for dit brev og hvor er det godt du skriver herind. Jeg kan godt forstå, at du ønsker at ændre din situation, og jeg forstår også godt, at det kan være svært, at finde ud af, hvordan man gør. Jeg vil prøve at hjælpe dig, for du skal ikke gå rundt og føle dig ensom.
Det kan være meget frustrerende og hårdt, når man ikke ved, hvorfor man har det svært. Ensomhed kan være svært at beskrive, for man kan føle sig ensom, selvom man er sammen med andre. Du beskriver det rigtig flot med, at det føles som om, at være inde i en boble af gummi. og at du ikke kan få hul på den boble, selvom du prøver og prøver.
De aller-fleste kender til ensomhed og har prøvet det selv. Måske kender du en, (det kan være, at det ikke skal være din bedste veninde, hvis du er bange for, at hun griner), du kan snakke med? En du kan fortælle, hvordan du har det. Måske din mor eller far, en kusine eller en anden veninde? Når man snakker om, hvordan man har det, kan det ofte hjælpe lidt. Det kan være rart, at dele ens tanker og følelser, for så går man ikke med dem alene. Og så kan de føles lidt lettere, at bærer rundt på.
Du virker som en rigtig god veninde og dejlig pige, der gerne vil hjælpe alle og have at alle skal have det godt – og det er der ikke noget forkert i. Det er også dejligt at give. Men lige nu, tror jeg, at du skal prøve at hjælpe dig selv og tænke på dig selv først. Det kan være rigtig svært, men måske kan du bruge din sommerferie på, at gøre noget godt for dig selv – hver dag! Måske kan det være vejen ud af din gummiboble. Du kunne fx starte en taknemmeligheds dagbog, hvor du må skrive de ting ned, du er glad for.
Og gerne 3 positive ting ned hver dag. Det kan være noget, du har oplevet eller noget ved dig selv. Du kan også lave en liste med gode, hyggelige ting, du gerne vil lave. Fx læse en god bog, bade ved stranden, se en god film, spise den store is mm. Alle ting som DU godt kunne tænke dig.
Selvom jeg har foreslået, at du skal sætte sig selv først, så synes jeg ikke, at du skal glemme dine veninder. Jeg kan godt forstå, at det har påvirket dig, at din gode veninde har bedt om en pause, fordi hun føler, du ikke har behandlet hende ordenligt. Jeg kommer til at tænke på, om hun ved, hvordan du har det? Ved hun, at du går og føler dig ensom?
Det kan være, at hun er den helt rigtige at snakke med. Og ved at fortælle, at du ikke har prøvet at skubbe hende væk men faktisk bare for vild i alle de mennesker, du gerne vil være der for – så kan hun sikkert godt forstå dig. Og samtidig åbner du op for det, der måske især er svært lige nu – nemlig at du har svært ved at give så meget, som du gør. Og at du mister dig selv lidt i det.
Giver det mening?
Du virker til, at være en rigtig dejlig pige og veninde. Og jeg tror på, at du kan komme ud af din boble igen ved netop at være åben, som du allerede har været i dit brev til BørneTelefonen. Hvis du har brug for flere råd eller en snak, er du altid velkommen til at ringe/skrive til BørneTelefonen på 116111.
Knus og gode tanker fra
BørneTelefonen
