Genert

Kære pige på 14 år

Hvor er det godt du skriver til os. Jeg kan læse at du har utrolig meget på hjertet og det fylder meget for dig. Jeg synes du er utrolig sej og modig at du skriver her ind. Du er god til at beskrive dine tanker og følelser. Jeg vil prøve at hjælpe dig herfra.

Du skriver at du er blevet mere generet med årene, og den eneste du kan være dig selv overfor er din mor. Du fortæller også, at du faktisk ikke har fortalt din mor, hvor svært det hele er lige nu.

Jeg tænker, det må været virkelig svært at gå med alle disse tanker helt alene. Når vi holder svære tanker og følelser for os selv, så kan det tit føles som om, vi er ved at eksplodere. Det er nemlig rigtig hårdt at gå med det svære helt alene. Kan du mon genkende det?

Du beskriver rigtig flot hvordan du har det, og at du tror at du har social angst og depression. Samtidig føler du dig også stresset. Jeg har talt med en del børn og unge, som har haft de samme fornemmelser i kroppen.

En del af dem fortæller, at de synes, det kan føles helt umuligt at skulle fortælle nogen om det hele. Jeg fortæller dig det, så du ved, at du ikke er alene om at have det svært. Det kan nogle gange hjælpe at tænke, fordi vi tit kan føles os helt alene i verden, når det bliver rigtig svært.

Du er så godt til at beskrive, hvordan du har det. Jeg bliver bekymret, fordi du fortæller, at de svære følelser har været hos dig i flere år – og de er faktisk bare blevet værre med tiden.

Derfor tror jeg også, det ville være godt, hvis du prøvede at tale med nogen om det. For følelserne er nok for store og for svære til, at de bare går væk af sig selv. Tænker du mon også det?

Allerførst vil jeg gerne hjælpe dig med at finde en god måde at fortælle din mor lidt. Fordi det er så svært, så kunne det måske være en idé, at du skriver et brev til hende.

Du er så god til at udtrykke dine tanker og følelser i brevet til mig. Derfor tror jeg også på, at du kan beskrive det samme for din mor. Hvis du ikke ønsker at læse brevet op for hende, så kan du lægge det på hendes seng eller et andet sted, hvor du ved, at hun finder det.

Brevet kunne fx starte med: “Kære mor, jeg vil gerne fortælle dig, hvordan jeg har det. Jeg føler mig meget ked af det. Jeg kæmper med genertheden ovre i skolen, og jeg er bange for, jeg har depression og social angst. Jeg har brug for hjælp fra dig – og måske også vores læge.”

Så kan din mor spørge mere ind, og hun kan måske støtte dig hos lægen. Lægen kan nemlig hjælpe dig videre, så du kan få den hjælp du har brug for. Du overtænker, spiser ikke meget, og dit energiniveau er lavt. Jeg er ikke læge, men jeg er ikke i tvivl om at du ikke har det godt og at du ikke trives.

Der findes psykologer, der kan snakke med dig og hjælpe dig til at få det bedre. De arbejder også med præstationsangst, hvis man f.eks er utryg ved at fremlægge foran klassen eller gå til eksamen. Lægen kan hjælpe med at finde en god psykolog.

Jeg tænker også på, om du kunne tale med din lærer om fremlæggelserne. Det kan være sammen med din mor, hvis du har det bedst med det.

Din lærer har nemlig et ansvar for, at alle trives i klassen. Har du sagt hvordan du har det med fremlæggelser? Jeg er nemlig ret sikker på, at du ikke er den eneste, der har det dårligt med dem. Lærere kender til, hvordan man kan arbejde med at få det bedre med fremlæggelser, så din lærer vil kunne hjælpe dig videre, hvis du åbner for, at det er svært.

Jeg har foreslået dig lidt forskellige mennesker, du kan tale med. Hvis du synes det er lidt svært at skulle sige højt, forstår jeg dig godt.

Det er ikke rart at gøre sig sårbar. Men du er så modig. Du har allerede skrevet herind. Du kan eventuelt tage mit svar med, når du skal tale med din mor eller din lærer. Hvordan tror du, det ville være for dig?

Jeg håber, du kan bruge mine tanker og råd, for jeg ønsker det bedste for dig.

Kram BørneTelefonen