Kære du
Mange tak for dit brev. Det er modigt af dig at åbne dig op på den måde og det lyder til, at du er meget opmærksom på de ting der sker i klassen og med dig lige nu.
Gad vide, hvorfor du er bange for din klasse og for at blive drillet? Mon det er noget du har oplevet før eller bliver andre i klassen drillet? Man skal jo ikke gå og være bange i klassen eller føle, at man skal skifte personlighed til en anden person, som man egentlig ikke har det så godt med at være. En mulighed er, at du taler med den lærer, du er allermest tryg ved omkring, hvordan du oplever det i skolen og at du er bange for at blive drillet. Din lærer skal kunne tale med dig om din egen oplevelse og sørge for, at der er en god stemning i klassen, så eleverne ikke er bange for klassen eller bliver drillet. Det kan derfor måske være en hjælp for dig. Hvordan ville det være for dig at tale med eller skrive det til en lærer - måske et brev eller på intra?
Det er vigtigt at kunne være sig selv og tro mod sig selv. Nogle gange kan man godt føle, at man er lidt anderledes, når man er i skole frem for, hvordan man er, når man er sammen med sin familie. Det er faktisk helt normalt, at vi alle er lidt forskellige alt efter, hvem vi er sammen med og hvor vi er. Vi kan altså have forskellige roller alt efter, hvilken situation vi er i. Ofte er der sammenhæng mellem de forskellige roller man har – ellers kan det nemlig opleves svært at skulle ændre sig meget hele tiden. Jeg tænker, at en hjælp måske kan være, at du finder en måde at være på i klassen, som du selv har det godt med og som har sammenhæng med den pige du ellers også er?
Føler du mon også, at du skal være anderledes, når du ses med dine venner i fritiden? En mulighed kunne være, at du begyndte at åbne op for den ’gamle pige’, når du er sammen med dine venner. Det kan være, at dine venner finder det helt naturligt og det kan også være, at de bare tænker, at det er dejligt. Hvad tænker du om det? Det kan også være, at den ’gamle’ pige og den ’nye’ pige kan forenes, så du kan udvælge det du bedst kan lide ved begge sider af dig og finde en fin balance i det? Det kunne for eksempel være ved, at du cykler i skole, har det sjovt med dine kammerater og taler med din egen stemme. På den måde håber jeg, at du kan finde frem til en pige og person, du godt kan lide at være - uden at gå på kompromis med dine værdier og det der føles rigtigt for dig. Du kunne måske også være hjælpsomt, at du snakker med en af dine rigtige gode venner om det med at skifte personlighed og de følelser der dukker op der... måske kan han/hun genkende det fra sig selv.Giver det mon mening?
Du skriver, at du en gang imellem har en selvmordstanke. Det er meget vigtigt at tale med andre om sådanne tanker, og hvad det er der gør at de dukker op, så man kan få hjælp til, at det bliver anderledes. En hjælp kan være, at du taler med dine forældre om, at du nogle gange kan få sådan en tanke og at du føler, at du skal skifte personlighed i skolen, men egentlig ikke har lyst til det. Dine forældre vil kunne hjælpe dig og det kan være rart at have nogen, som støtter en. Hvad tænker du om det, vil det være muligt og hvornår vil være et godt tidspunkt at sige det? Hvis ikke du lige kan komme i snak med dine forældre, hvem vil du så have lyst til at tale med - en i familien, en på skolen eller en du bare taler godt med?
Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor du kan tale mere om det. Jeg håber, det her brev kan hjælpe dig. Det er ikke rart at gå rundt og være bange for at blive drillet og skulle føle, at man skal skifte personlighed. Ved at skrive herind viser du, at du lytter til dig selv og det er en super god egenskab.
Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen
