Brev

Ville ikke være muslim

Hej

Jeg er en pige der lige er blevet 13.

Min familie er muslim. Vi er ikke troende, som man burde være.

Alle mine venner er kristne og de skal konfirmeres.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive konfirmeret, blive kristen, og få den frihed jeg altid har ønsket.

I min familie gør vi nærmest Ingen af tingene som muslimer burde gøre. Min far drikker, og søster. Og vi ber ikke eller noget ligenende. Det eneste vi ikke gør er at ikke spise svinekød, og have kærester i en tidlig alder. Og det er der problemet starter.

Jeg hader at se alle mine veninder spise svinekød, og at jeg ikke må.

Har altid gerne ønsket at være kristen, da jeg har lyst til at som sagt konfirmeres, drikke, få en kæreste når som helst, spise svinekød.

Jeg føler mig på Ingen måde som en muslim, men har ikke noget imod folk der er det.

Jeg har det mega dårligt med at ikke kunne være mig selv.

Ved at hvis jeg var 20 ville jeg blive respekteret 100%. Men det føler jeg ikke kan blive nu.

Jeg ved at man skal blive meldt ind i folkekirken, og blive døbt og sådan noget for af blive konfirmeret.

Jeg ville så gerne have at mine børn, skal være kristne og det samme med mig. Jeg ville være sådan en glad person hvisker tog det valg.

Jeg er mega bange for at snakke med min mor og far om det.

Jeg er født og opvokset i Danmark, og jeg føler mig dansk. Jeg ville bare høre om hvordan man bliver fra muslim til kristen. Jeg er mega ked over jeg ikke kan være “mig”.

Jeg er jo i det hele taget ikke muslim, da jeg ikke ber, bærer med tørklæde, og lign.

Hvis jeg ikke kan nå at blive konfirmeret er det helt fint, men jeg ville mega gerne komme til mine venners konfirmationer, og det er jeg med 100% sikker på jeg må.

Hvad skal jeg gøre, og hvordan bliver man kristen?

Pige, 13 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Selvom man selv har en supermandsdragt på, kan man godt føle sig udenfor hvis alle andre har prinsessekjoler på.

Du lever i et demokratisk land, hvor der er religionsfrihed. Det betyder, at du selv bestemmer hvad du tror på - det er din rettighed.

Når det er sagt har dine forældre ansvaret for dig indtil du er 18 år. Det er dine forældre, der indtil du er 18 år, har ret til at bestemme om du må blive konfirmeret eller ej. Begge dine forældre skal være enige om at du skal døbes og konfirmeres.

Når jeg læser dit brev lyder det til at dine forældre ikke dyrker troen. Derfor tænker jeg, at det ville være en idé at tale med dem om din mulighed for at komme med til dine venners konfirmation og andre ting du rigtig gerne vil. Du behøver jo ikke spise svinekød eller andre ting, som dine forældre ikke synes er ok.

Det er nok klogt at vente med at tale med dem om at du godt vil være kristen. Der er jo en del år til du bliver 18 år og selv kan bestemme om du aktivt vil være en del af den danske folkekirke.

Hvis du får lov til at komme med til dine venners konfirmation kan du jo lære lidt mere om, hvad det vil sige at være kristen. Måske du endda kan tale med en præst om, hvordan man bliver kristen når man har været muslim. Så kan du få svar på nogle af de spørgsmål der fylder hos dig. En præst kan også tale med dine forældre, hvis det er svært for dig selv at tale med dine forældre.

Når alt det er sagt vil jeg slutte af med at sige, at du som menneske har ret til at tænke, føle, sige og mene hvad du vil. Det er noget af det vigtigste i et demokratisk samfund.

Jeg håber du kan se lidt bort fra din egen supermandsdragt og stadig føle dig som en del af prinsessefællesskabet. Sagt med andre ord, selvom man ikke har samme religion kan man godt være bedste venner - det fornemmer jeg, at du allerede er med pigerne i klassen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen